Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Teknisk medarbejder
Ansøgningsfrist: 15-08-2017
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium søger en engageret og serviceminded teknisk medarbejder (deltidsstilling) til Teknisk Service. 
Vi søger en medarbejder, der ønsker at arbejde på en spændende uddannelses- og kulturinstitution med mange aktiviteter indenfor udlejningsvirksomhed, koncerter og undervisning. Det forventes, at du har en praktisk og systematisk tilgang til arbejdet. 
 
De primære arbejdsopgaver er: 
  • Opstilling, afvikling og service i forbindelse med konservatoriets udlejningsvirksomhed fx koncerter, konferencer, møder, fotoshoots og øvrige events. Der vil være opgaver med afvikling af lys, lyd og AV 
  • Service overfor konservatoriets mange brugere, praktisk hjælp, opsyn m.v. i forbindelse med undervisning og eksaminer samt ved afvikling af konservatoriets egne koncerter. Hertil kommer opsyn med bygninger og lokaler, herunder adgangskontrol.  
  • Teknisk Service er en central samarbejdspartner for konservatoriets medarbejdere og studerende. Det er derfor en forudsætning, at du er selvstændig, ansvarlig og effektiv og desuden glad for at omgås andre mennesker. Du skal have let ved at kommunikere med de forskellige personalegrupper, studerende og gæster. Du skal kunne tage ansvaret for afvikling af et arrangement i tæt samarbejde med konservatoriets andre medarbejdere og afdelinger. 
 
Der vil blive foretaget en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer, hvor det er en fordel at kunne dokumentere kvalifikationer inden for følgende områder: 
 
  • Erfaring indenfor lys, lyd og AV, herunder opstilling og afvikling af lys og lyd 
  • Erfaring med sceneafvikling i forbindelse med shows, konferencer og koncerter 
  • Praktisk erfaring med opstilling af scener og stoleopstilling  
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner samt gode engelskkundskaber i tale 
  • Bred forståelse for en kunstnerisk uddannelses- og kulturinstitutions virke  
 
Ydermere forventes du at kunne arbejde under tidspres og være fleksibel i forhold til arbejdstider. Der vil forekomme aften- og weekendarbejde. Der skal fremvises straffeattest ved evt. ansættelse. 
 
Der er tale om en deltidsstilling med fleksibelt timetal. Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Forventet tiltrædelse 1. september eller snarest derefter. 
 
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse skal være Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i hænde senest tirsdag den 15. august 2017 kl. 12.00.  
 
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Teknisk Service Peter Brun Larsen på tlf. nr. 72 26 72 10 eller event manager Pelle Vogel på tlf. nr. 72 26 72 24. 
 
 


Om Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er Danmarks største og ældste uddannelsesinstitution for klassiske musikere og musikpædagoger omfattende bachelor- og kandidatuddannelser samt en overbygningsuddannelse i solistklassen. Konservatoriet har en stærk international profil og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden. Konservatoriet har tilknyttet ca. 380 studerende, 50 fastansatte lærere, 30 teknisk-administrative medarbejdere og mere end 120 timelærere. Musikkonservatoriet har en bevilling på ca. 93 mio. kr.