Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Systemudvikler søges til Koncern It i Udlændinge- og Integrationsministeriet
Departementet søger engageret systemudvikler til videreudvikling og systemforvaltning af systemer, herunder selvbetjeningsløsninger, under området for ansøgningsprocessen i Koncern It 
 
Om stillingen 
I Koncern Its team for ansøgningsprocessen vil du indgå i et team, der arbejder med digital understøttelse af ansøgningsprocessen, herunder selvbetjenings-, gebyr-, biometri- og kortbestillingsløsninger, en række integrationskomponenter samt automatisering af processer ved robotteknologi. Dette foregår i tæt samarbejde med vores forretning, vores driftsenhed, vores projektledere, øvrige forvaltningsteams og vores leverandører. Teamet arbejder med en bred vifte af opgaver relateret til vedligeholdelse og (videre)udvikling af løsninger inden for området.  
 
Udvikling og vedligeholdelse af de løsninger, som teamet er ansvarlig for, varetages dels af leverandører, og dels af interne udviklere. Det er vigtigt, at du kan være udførende på vedligehold og modernisering af disse systemer samtidig med, at du i samarbejde med teamet og vores løsningsarkitekter kan specificere og kvalificere de opgaver, som varetages af vores udviklingsleverandører. Du får stor indflydelse på udviklingen af en række applikationer på området, og du vil varetage en række forskelligartede opgaver i forhold til systemforvaltning. 
 
Dine primære arbejdsopgaver i teamet er: 
  • udvikling, vedligeholdelse og tilpasninger af systemer, herunder i vores nuværende formularsystemer XForm og SiteCore 
  • kvalificering, beskrivelse og test af ændringer af systemer og integrationer mellem en række systemer (formularintegrationer, web-services m.m.)  
  • opdatering og kvalitetssikring af dokumentation af systemerne, herunder i TFS 
  • 3rd line support på udvalgte systemer, så eventuelle fejl kan rettes hurtigt, enten selvstændig eller i samarbejde med udviklingsleverandører 
  • at bidrage til gode processer for udvikling, vedligeholdelse, kvalificering, dokumentation, test mv.  
  • at bidrage til løbende optimering af løsninger blandt andet med fokus på performance, kapacitet og brugervenlighed 
  • at bidrage til implementering af ny funktionalitet eller tilpasninger til løsninger efter vores 
  • release og deployment proces  
  • at anvende vores servicemanagement-værktøjer til at styre opgaver  
  • koordinering af systemforvaltningsopgaver, der involverer forskellige interessenter 
Du vil også fra tid til anden være bidragsyder til analyse, projektoplæg og bidrag til kravspecifikationer i tæt samarbejde med projektledere. 
 
Om dig 
Vi søger en person med stort drive og interesse i udvikling og systemforvaltning. Din teoretiske baggrund er ikke afgørende, men den kunne være ingeniør, elektroniktekniker, datatekniker, datamatiker eller lignende. Du har minimum 2-4 års relevant erfaring fra et lignende job. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra tilsvarende stilling med lignende opgaver fx med selvbetjenings- og webløsninger. 
 
Du har solid erfaring med webudvikling og med dokumentation. Du har indsigt i og forståelse for god kode og kan i samarbejde med vores løsningsarkitekter vurdere forskellige designforslag. Desuden har du erfaring med at arbejde ud fra release- og deployment processer. 
 
Du er løsningsorienteret og har en struktureret tilgang til opgaverne. Du bidrager til at sikre et godt samarbejde med kollegaer i Koncern It og samarbejdspartnere, og du brænder for at hjælpe dine kollegaer. Du er god til at kommunikere og videndele.  Du er engageret, fleksibel og formår at have mange bolde i luften uden at miste humør og overblik. 
 
Din nye hverdag 
Koncern It har ansvaret for drift og vedligeholdelse af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Koncern It har endvidere ansvaret for videreudvikling af systemporteføljen og skal i samarbejde med fagkontorene sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. Endelig sekretariatsbetjener Koncern It ministeriets It-udvalg samt styregrupper på større udviklingsprojekter. 
 
Udlændinge- og Integrationsministeriet anvender Statens It som driftsleverandør. Koncern It varetager leverandørstyringen af Statens It og andre leverandører.  
 
I Koncern It er der fire forvaltningsteams, og du bliver som systemudvikler en del af forvaltningsteamet ‘Ansøgningsprocessen’. Teamet består pt. af 5 medarbejdere.  
 
I Koncern It er vi ca. 55 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og vores omgangstone er uformel.  
 
Du ansættes i Udlændinge- og Integrationsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.  
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Fagkoordinator Bettina T. Kristensen på telefonnummer 6198 3562 eller på e-mail tjk@uim.dk eller Chef for digitalisering Martin Niels Pedersen på telefonnummer 6198 3338 eller på e-mail mnp@uim.dk
 
Det bemærkes, at der kræves sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIG” for ansættelse i stillingen.  
 
Søg stillingen  
Klik på knappen i højre side og upload din ansøgning mv. senest fredag den 6. oktober 2017
 
Vi forventer at holde samtaler i uge 41. 
 
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Nydansker. 
  


Ansøgningsfrist:
06-10-2017

Arbejdstid:
37 timer

Arbejdssted:
Adelgade 11-13, 1304 København K

Hjemmeside:
www.uim.dk

Kontaktpersoner: