Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Header billede
Sharepoint-specialist (genopslag)
Ansøgningsfrist: 25-09-2017

Nationalmuseet er Danmarks største kulturhistoriske museum, med dertilhørende systemportefølje, som spænder fra klimastyring til genstandsregistrering og udstilling af data. Disse systemer omfatter eksterne systemer, internt udviklede systemer, nye systemer, samt systemer, der er så gamle, at de hører mere hjemme i museets udstilling end i hænderne på brugere.
 
Derfor er vi i øjeblikket i gang med en større omlægning af flere af vores it-miljøer, hvor vi ønsker at konsolidere data og bringe antallet af forskellige platforme og teknologier ned, og dertil skal vi bruge endnu en skarp medarbejder.

Arbejdsområde
Din fremtidige arbejdsplads vil være museets it-enhed der drifter og udvikler vores fælles infrastruktur og løsninger, der hovedsageligt består af Microsoft komponenter.
 
Vores teknologier er Microsoft fokuserede, og inkluderer hele palletten af Office-programmer, Office365 og Azure platformen, samt en infrastruktur opbygget omkring dette.
 
Dit arbejdsområde vil være omkring Sharepoint og Office365-platformen med fokus på optimal forankring og anvendelse af denne, herunder Intranet generelt, projektsites, teamsites, videndelingsportal, workflows m.m.
 
Dine opgaver bliver at:
• Implementere Sharepoint Online som museets centrale videndelingsplatform
• Omsætte forretningens krav og ønsker til løsninger i samarbejde med museets medarbejdere
• Varetage den daglige administration af vores Office365 løsning
• Vejlede kolleger, brugere og beslutningstagere i brugen af Sharepoint
• Udarbejde dokumentations- og informationsmateriale

Kvalifikationer
Du har en ingeniørbaggrund, en kandidatgrad i IT eller tilsvarende.
 
Du har indsigt og praktisk erfaring med udvikling af løsninger baseret på Microsoft SharePoint og tilhørende teknologier.
 
Du har en god portion erfaring med og er kreativ i udviklingen af vores vidensplatform og formår at anvende Sharepoints muligheder i forhold til forretningens behov.
 
Det er ligeledes en fordel, hvis du har kendskab til Azure og denne teknologiplatform.
 
Du følger udviklingen af Microsofts Office365 løsning og forstår at anvende de forskellige apps i relevante sammenhænge.
 
Der vil endvidere blive lagt vægt på:
• Gode kommunikationsevner og lyst til at tale med og omgås mennesker
• Åbenhed over for teknisk sparring internt såvel som eksternt
• Lyst og evne til at opsøge ny viden om teknologi og platform
• Evne til at arbejde selvstændigt, herunder i projekter i mindre grupper
• Evne til at arbejder struktureret og pragmatisk og til at få afsluttet opgaverne
• Motivation for at arbejde i et miljø med et højt aktivitetsniveau

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til AC-overenskomsten i staten.
 
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2017 eller snarest derefter.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Skriftlig ansøgning sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 25. september 2017.
 
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse hos it-chef Bjarke Schaar på telefon: 41 20 66 60 eller e-mail: bjarke.schaar@natmus.dk


Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet rummer og udvikler forudsætningerne for, at alle kan få indsigt i kulturhistorien. Ca. 640 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning og Formidling, Bevaring og Naturvidenskab og Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk