Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Enhedschef til Tønder
Vil du lede en veletableret og velfungerende enhed med dygtige og engagerede medarbejdere og teamledere? Vil du hjælpe de danske landmænd med at skabe vækst og bæredygtighed? Og vil du have en hverdag med højt til loftet i en af Danmarks smukkeste egne? Så søger vi lige nu en enhedschef til Vand & Natur Tilskud i Tønder.  
 
Dine opgaver som enhedschef  
Enheden Vand & Natur Tilskud arbejder med administration af store natur- og miljøprojektstøtteordninger under Landdistrikts- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Som enhedschef har du det overordnede ansvar for enhedens drift og resultatmål, og det omfatter ansvar for korrekt og effektiv sagsbehandling på et højt fagligt niveau og kvalitet med kunden i fokus. Du tager hånd om dine medarbejderes og teamlederes udvikling og trivsel, fordi du ved, at det er nøglen til succes. Og du har fokus på samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere.  
 
Dine primære ansvarsområder omfatter:  
  • Mål- og resultatstyring  
  • Det overordnede ansvar for korrekt og effektiv sagsbehandling med højt fagligt niveau og kvalitet med kunden i fokus  
  • Driftsstyring  
  • Økonomistyring for enheden  
  • Ledelsesafrapportering fx af tilskudsordningerne eller sagsbehandlingstider  
  • Tværgående samarbejder i Landbrugsstyrelsen  
  • Ledelse af teamledere  
Enheden er placeret i et attraktivt miljø i den gamle kaserne i Tønder, og den har 29 dygtige og engagerede medarbejdere inkl. 2 teamledere. Enheden er en del af Landbrugsstyrelsen. Den arbejder meget tæt sammen med styrelsens andre enheder, og den daglige drift supporteres af Team Stab og Faglig support i søsterenheden, Projekttilskud. Styrelsen har enheder, kunder og samarbejdspartnere over hele landet, og der er en del rejseaktivitet forbundet med stillingen – særligt til København.  
 
Du skaber resultater med mennesker  
Du er en robust og erfaren leder, og du er god til at kommunikere om enhedens mål, så du får alle med dig, og du taler lige så godt med landmænd som med embedsmænd. Du kan levere ledelse med gennemslagskraft i organisationen. Du er energisk, tålmodig og god til at omstille dig hurtigt.  
 
Du har en samfundsvidenskabelig, juridisk eller naturvidenskabelig baggrund, og du har erfaring med offentlig administration eller med landbrugssektoren. Du er godt rustet til jobbet, hvis du:  
  • Har stærke samarbejds- og netværkskompetencer  
  • Drives af kompleksitet og helhedstænkning  
  • Har erfaring med organisationsudvikling  
  • Har en ledelsesstil, der fokuserer på respekt, motivation, udvikling og resultater  
  • Har talent for at lede ledere  
  • Evner at sikre prioritering, planlægning og gennemførelse af opgaver.  
  • Evner at tænke langsigtet og er stærk til at implementere.  
Ansættelsesvilkår  
Ansættelsen sker på åremålsvilkår med aflønning i løngruppe 1. Der kan forhandles individuelle tillæg efter kvalifikationer. Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse ske på tjenestemandsvilkår i lønramme 37.  
 
Yderligere information  
Du kan læse om enheden og Landbrugsstyrelsen på www.lbst.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte vicedirektør Steen Silberg Thomsen på tlf. 22 68 96 18 eller enhedschef Jens Yde på tlf. 22 28 39 90.  
 
Ansøgningsfrist  
Søg stillingen ved at klikke på nedenstående link. Send din ansøgning inkl. CV, eksamensbevis og evt. referencer online i vores rekrutteringssystem (tryk på ”Søg stilling”) senest tirsdag den 21. november 2017.  
 
Du kan læse mere om krav og forventninger i en uddybende job-og personprofil ved at klikke her, hvor du også kan se flere informationer om Landbrugsstyrelsen.  
 
Landbrugsstyrelsen bruger konsulentfirmaet Genitor som partner i rekrutteringsprocessen, og der indgår test med testtilbagemelding.  
 
Den første samtalerunde forventes afholdt tirsdag den 28. november 2017, og anden samtalerunde er planlagt til mandag den 11. december 2017.  
 
Stillingen ønskes besat senest pr. 1. februar 2018.  
 


Application deadline:
21-11-2017

Arbejdssted:
Tønder

Hjemmeside:
www.lfst.dk

Kontaktpersoner:
Steen Silberg Thomsen
Vicedirektør
22 68 96 18
Jens Yde
Enhedschef
22283990