Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Product Owner (PO) til studieadministrative systemer
Har du indsigt i studieadministrative forretningsprocesser på de videregående uddannelser? Har du erfaring med styring af agil udvikling i it-projekter? Kan du skabe resultater og forretningsmæssig værdi igennem samarbejde med mange interessenter? Har du lyst til at være med til at drive udviklingen af Nyt SIS? så er du måske vores nye kollega. 
 
Om stillingen 
I kontoret for Studieadministrative Systemer i Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte søger vi en erfaren profil, der kan overtage rollen som Product Owner (PO) i et stort projekt til udvikling af nyt studieadministrativt system for professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelsesinstitutioner. 
 
I kontoret varetager vi rollen med at udvikle det nye system i et tæt samarbejde mellem ministeriet, institutionerne og leverandøren. Løsningen udvikles efter den agile model, så PO’en og den tilknyttede gruppe af institutionsrepræsentanter udgør omdrejningspunktet for den løbende konkretisering og afklaring af de forretningsmæssige krav og forventninger til løsningen. 
 
Projektet er aktuelt i designfasen, og du vil skulle træde ind i PO-rollen på det tidspunkt, hvor den egentlige udviklingsfase med sprints begynder. Projektet forventer driftstart i 2020, og fortsætter herefter med videreudvikling. Vi forventer, at arbejdet med de agile metoder vil give så gode resultater, at vi fremover også benytter den i vores øvrige projekter. 
 
Du vil komme til at arbejde i et meget bredt og variereret interessentlandskab, og du får tæt samarbejde både med dygtige kolleger i styrelsen, hos leverandøren og med nøglepersoner fra institutionerne. Grundet projektets omfang og kritikalitet for institutionerne må du forvente en stor interesse for projektet, også blandt eksterne interessenter. 
 
Dine opgaver: 
  • Koordinering og ledelse af gruppen af PO-repræsentanter for de deltagende institutioner. 
  • Løbende forretningsmæssig afklaring og refinement af Product Backlog i samspil med scrumteamet og forretningseksperter 
  • Indgå i projektledelsen i tæt samarbejde med den overordnede projektleder 
  • Deltagelse i styre- og følgegrupper, herunder interessenthåndtering og oplæg til beslutningsprocesser 
  • Bidrage til organisatorisk læring og modenhed i forhold til de agile metoder. 
Om dig 
Du deler vores vision om at bidrage til høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelser og forskning og har varetaget PO-rollen eller tilsvarende i flere større it-projekter, gerne i det offentlige. Du har en relevant it-uddannelse kombineret med relevant erfaring. Vi forventer, at du er skarp analytisk, og at det falder dig naturligt at tage ansvar og strukturere komplekse problemstillinger. Vi lægger særlig vægt på, at du: 
  • Har bred indsigt i studieadministrative forretningsprocesser og -årshjul fra en eller flere videregående uddannelsesinstitutioner 
  • Har erfaring med agile udviklingsforløb, primært omkring forretningsmæssige afklaringer  
  • Har evner og vilje til at skabe resultater gennem samarbejde – med indsigt i projektledelse og med en pragmatisk tilgang til de udfordringer, der vil opstå 
  • Har gode kommunikationsevner og formår gennem motivation og inspiration at skabe tillid og følgeskab til projektets opgaver og prioriteringer 
  • Har god dømmekraft og tæft for politiske beslutningsprocesser 
  • Har et godt overblik - og bevarer det, selvom presset stiger. 

Det er en fordel, hvis du har kendskab til: 

  • Procesoptimering 
  • Forandringsledelse. 
Din nye hverdag  
I kontor for Studieadministrative Systemer har vi ansvaret for udvikling, vedligeholdelse, levering og teknisk drift af specialudviklede fagsystemer såsom SIS, STADS og DANS, der anvendes til studieadministration på universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. I kontoret er vi ca. 30 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og vi har en uformel omgangstone. 
 
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.  
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Flemming Bøge på telefonnummer 7231 9550 eller på e-mail fle@ufm.dk 
 
Søg stillingen  
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning m.v. skal være uploadet senest fredag den 24. november 2017
 
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 48 og anden samtalerunde afholdes i uge 49. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest. Der kan forekomme en faglig test i forbindelse med første samtalerunde.  
 
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker. 
 

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriet, der arbejder for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvar for de videregående uddannelser, forskning og SU-området og har et samlet budget på godt 50 mia. kr. 
 
 
 
 


Application deadline:
24-11-2017

Arbejdssted:
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Bredgade 43, 1260 København K.

Hjemmeside:
www.ufm.dk



Kontaktpersoner:
Flemming Bøge
Kontorchef
31 21 63 74