Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Header billede
To systemadministratorer med linuxerfaring til Danmarks Meteorologiske Institut
Ansøgningsfrist: 23-11-2017
Vi søger to systemadministratorer, som skal bidrage til realiseringen af DMIs nye ambitiøse vision og strategi for fremtiden. Du vil blive en del af vores IT-Infrastruktur-gruppe på 12 medarbejdere, hvor du sammen med særdeles dygtige og gode kolleger primært skal stå for systemadministration af Linux-miljøet og evt. i mindre grad Windows-miljøet. 

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) er en af Danmarks mest udfordrende og spændende IT- og infrastrukturarbejdspladser. IT-afdelingen har ansvar for DMIs samlede tekniske infrastruktur, herunder drift- og udviklingsaktiviteter vedrørende alt fra mobile løsninger over supercomputeranlæg til kommunikations- og telemålingssystemer, samt døgnovervågning af operationelle IT-systemer. IT- IT-Afdelingen består af 4 arbejdsgrupper, et sekretariat samt økonomistyring, med i alt 65 medarbejdere. 

Vi har brug for nye medarbejdere, til en række nye opgaver vi skal løse: 
  • I det ene job er du specialist i webservere og alle de teknologier, der ligger tæt op ad. Vi benytter Apache, Nginx, Tomcat. Varnish, MongoDB, Postgres og MySQL 
  • I det andet job er du systemadministrator til udvikling og vedligehold af vores linuxplatform til brug for vore forskere og udviklere og for os selv på serversiden. Herunder tilpasning af installationspakker, såvel på vores supercomputer fra Cray og på vores Ubuntuplatform. Det er her en fordel at være hjemmevant i scripting, pakker, perl, python, ansible og det er en fordel, hvis du er bekendt med programmering i C, Java og Fortran. 
 
Arbejdsopgaver 
Du skal besidde en bredspektret viden om systemadministration på primært Linux-platforme, men også gerne på andre platforme. Dit arbejde vil sigte på vedligeholdelse og udvikling af et IT-miljø, som er gearet til kontinuerlig 24/7 drift, og understøtter det nationale bered­skab og myndigheder med data, applikationer og services. Det er en installation på over 300 fysiske og virtuelle servere, hvor der stilles krav om høje oppetider og deraf følgende redundante systemer.
 
Du vil indgå i vores gruppe af 24/7-backupvagter, der fungerer som second-line support og indgår i en tilkaldeordning. 
 
I samarbejde med dine kolleger forventes du at skulle løse opgaver inden for følgende arbejdsområder: 
  • System- og brugeradministration og drift af instituttets Linux-baserede servere og klienter  
  • Løbende overvågning, justering og tilpasning af instituttets produktionsorienterede IT-miljø 
  • Løbende vedligeholdelse af instituttets virtuelle IT-miljø (VMware) 
  • Løbende vedligeholdelse af DMIs storage, arkiverings- og backupløsning (EMC Isilon) 
  • Opsætning og installation af web- og data-services 
  • Idriftsættelse af systemer i det operationelle miljø  
 
Dine kompetencer 
Vi forestiller os, at du har en relevant IT-uddannelse eller –baggrund. 
 
Herudover er du teknisk dygtig og har minimum 3 års dokumenteret, relevant erfaring fra lignende stilling med systemadministration af Linux-miljøer. Den rette kandidat har erfaring med: 
  • Administration af Linux-baserede IT-miljøer  
  • Fejlsøgning og performance-tuning på Linux 
  • Administrere installationer med mange centralt styrede brugere  
  • Opsætning og vedligehold af VmWare, dertil storage- og backupløsninger 
  • Automatiserede installationsværktøjer 
  • Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt. 
 
Som person har du en struktureret tilgang til opgaverne og erfaring med dokumentation. Du har gode evner i kommunikation og du ser en stor værdi i at yde en god service til kollegerne. Du er systematisk og omhyggelig ligesom du går positivt til arbejdet, både når du arbejder individuelt og i teams. Endelig er du en god kollega og har en ”yes-we-can”-tilgang til opgaveløsningen. 
 
Vi opfordrer til, at du i din ansøgning oplyser om tidligere eller aktuel beskæftigelse med frivilligt arbejde. Vi ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder og etnisk baggrund. 

Ansættelse og aflønning:
Sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg. Stillingen er en fastansættelse på 37 timer pr. arbejdsuge og til besættelse snarest muligt. Ansættelsesområdet er Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet med tilhørende institutioner.   
Yderligere oplysninger: Kan fås ved henvendelse til daglig leder af IT Infrastruktur, Eivind Bengtsson, 3915 7544, ebe@dmi.dk, souschef for IT, Kim Roland Rasmussen, 3915 7269 eller krr@dmi.dk  
Tiltrædelse: 01.01.2018 
Arbejdssted: DMI, Lyngbyvej 100, 2100 København Ø 
Ansøgningsfrist: 23.11.2017 
Ansættelsessamtaler: Vi forventer at holde ansættelsessamtale den 27.11.2017.  En eventuel samtale kan tage udgangspunkt i en konkret opgave. 
Stillingen søges: For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen", og følge instruktionerne.  
 
DMI, der er en institution under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, udfører prognose- og 
varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og hav, dels for at sikre menneskeliv og 
materielle værdier, dels for at skabe økonomisk grundlag for økonomisk og miljømæssig planlægning af samfundet. Endvidere udføres forskning og udvikling inden for DMI's fagområder. 
 
DMI er en spændende arbejdsplads med fagligt kompetente medarbejdere med vidt forskellige uddannelser. Du kan læse mere om DMI som arbejdsplads under ”Om DMI” på www.dmi.dk.