Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Studentermedhjælper til web og kommunikation i Uddannelses- og Forskningsministeriet
Interesserer du dig for webmediet, og kunne du tænke dig at få indsigt i, hvordan vi arbejder med digitale medier og kommunikation i den ministerielle verden? Uddannelses- og Forskningsministeriets departement søger en studentermedhjælper til Kommunikation.
 
Om stillingen  
Stillingen som studentermedhjælper er i Kommunikation i Uddannelses- og Forskningsministeriets departement. Her vedligeholder og udvikler vi ministeriets hjemmeside og sociale medieprofiler samt løser presse- og kommunikationsopgaver i samarbejde med ministeriets styrelser og departement.  
 
Som studentermedhjælper skal du hjælpe kontorets medarbejdere i deres daglige arbejde. Dine faste opgaver vil primært være på webområdet og kan omfatte:  
• Arbejde med indhold i ministeriets CMS  
• Tilpasning og upload af billeder, grafik og video  
• Udtræk af webstatistik og statistik for sociale medier  
• Support af lokalredaktører i organisationen  
• Brugeradministration  
• Overvågning af sociale medier  
• Diverse ad hoc og projektopgaver
 
Om dig  
Du er studerende på en relevant videregående uddannelse og har mindst ét år tilbage af din studietid. Vi lægger vægt på, at du:  
• har erfaring med webmediet samt sociale medier  
• har gode it-færdigheder herunder kendskab til statistikværktøjer  
• er fortrolig med Office-pakken og Photoshop  
• har gode sproglige evner  
• arbejder struktureret og har blik for detaljen  
• er imødekommende og trives med en stor kontaktflade  
 
Din nye hverdag  
Du skal arbejde i Kommunikation, der står for den generelle pressehåndtering, taleskrivning til minister og departementschef samt koncernfælles kommunikationsopgaver, herunder arbejde med hjemmesider, intranet, sociale medier og design.  
 
I kontoret er vi 12 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Vi har en uformel omgangstone og et tæt samarbejde om opgaverne.  
 
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Den ugentlige arbejdstid er 15 timer.  
 
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt Mikael Larsen på telefonnummer 7231 8105 eller på e-mail mika@ufm.dk eller Tanya Graasbøll på telefonnummer 7231 8019 eller e-mail tag@ufm.dk.  
 
Søg stillingen  
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning m.v, skal være uploadet senest fredag den 24. november 2017.  
 
Vi forventer at holde samtaler i uge 48/49.  
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.  

Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvar for de videregående uddannelser, forskning og SU-området og har et samlet budget på omtrent 50 mia. kr.  
 


Application deadline:
24-11-2017

Arbejdssted:
Departementet, Børsgade 4, 1215 København K.

Hjemmeside:
www.ufm.dk



Kontaktpersoner:
Mikael Larsen
Chefkonsulent
72318105
Tanya Graasbøll
Webredaktør
72318019