Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Tre applikationsdriftere til studieadministrative systemer
Har du solid erfaring med drift og vedligeholdelse af store Oracle databaserede administrative systemer? Har du lyst til at være med til at bygge et helt nyt driftsteam op? Er du fortrolig med leverandørsamarbejde, release- og deploymentprocesser og er kvalitet og service en del af dit DNA, så er du måske en af vores nye kolleger. 
 
Om stillingen 
I Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte har vi besluttet at hjemtage applikationsdriften for vores store studieadministrative systemer, STADS, DANS og SIS. Vi søger derfor tre erfarne profiler, der både har solid faglig ballast og som motiveres af muligheden for at videreudvikle og tilpasse de nuværende miljøer og processer samt bidrage til at udvikle samarbejdskulturen i afdelingen.  
 
I kontoret Studieadministrative Systemer varetager vi rollen med at drifte og videreudvikle løsninger for de videregående uddannelsesinstitutioner. Hovedparten af vores løsninger er baseret på Oracle-platforme, og vi har eksterne leverandører til at varetage selve udviklingsopgaven. Fremover forventer vi at Microsoft teknologier, herunder MS SQL, vil supplere Oracleplatformen. 
 
Driftsopgaverne består for nogle systemer i at varetage den samlede drift for institutionerne, for andre i at drifte test- og referencemiljøer og bistå institutionerne i implementering af nye versioner i deres lokale driftsmiljøer.  
 
Det nye teams opgaver: 
  • Teknisk drift og vedligeholdelse af systemerne STADS, DANS/INT og SIS – baseret på Oracle teknologier.  
  • Understøtte og deltage i test-forløb for nye releases, patches m.v., herunder levere datasæt til test 
  • Videreudvikle driftsplatforme, overvågningsløsninger m.v. i tæt samarbejde med infrastrukturteamet 
  • Videreudvikle driftsprocesser inspireret af ITIL-standarden, herunder bestillingshåndtering og change management 
  • Videreudvikle sikkerhedsarbejdet indenfor bl.a. brugeradministration og persondatahåndtering 
  • Varetage den tekniske dialog med vores kunder i institutionernes it-afdelinger 
Om dig 
Du kan se dig selv i vores vision om at bidrage til høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelser og forskning og har solide erfaringer med teknisk drift af store administrative systemer. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og det er en fordel, hvis du har minimum 2 års erfaring fra et tilsvarende job med drift af store databaserede løsninger. Du har løbende vedligeholdt dine kompetencer, og vi forventer, at du kan og vil bidrage aktivt til videndeling og samarbejde på tværs af kontoret. Vi lægger særlig vægt på, at du: 
  • Har ekspertviden indenfor følgende teknologier:  
    • Oracle database 11g og 12c  
    • Oracle weblogic 11g og 12c   
    • Oracle Fusion Middleware 12c 
    • Oracle Enterprise Manager Cloud Control  12c 
    • Red Hat Enterprise Linux v. 6 og 7 
  • Har erfaring indenfor følgende teknologier 
    • Identity provider- /  single sign on-løsninger (AD, CAS, WAYF) 
    • Backupløsninger, RMAN ver. 12 samt IBM Spectrum Protect / Tivoli 
  • Har erfaring med leverandørsamarbejde, herunder release- og deploymentprocesser 
  • Har et godt overblik - og bevarer det, selvom presset stiger. 
Det er en fordel, hvis du har kendskab til: 
  • Grundlæggende systemarkitektur, 3 tier løsninger 
  • Optimering af arbejdsprocesser med afsæt i ITIL standarden 
  • Informationssikkerhed, bl.a. ISO 27001 og ny EU-databeskyttelsesforordning. 
Din nye hverdag  
I kontor for Studieadministrative Systemer har vi ansvaret for udvikling, vedligeholdelse, levering og teknisk drift af specialudviklede fagsystemer såsom SIS, STADS og DANS, der anvendes til studieadministration på universiteter og andre videregående uddannelsesinstitutioner. I kontoret er vi ca. 30 engagerede medarbejdere med forskellig uddannelsesmæssig baggrund, og vi har en uformel omgangstone. 
 
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.  
 
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt kontorchef Flemming Bøge på telefonnummer 7231 9550 eller på e-mail fle@ufm.dk 
 
Søg stillingen  
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning m.v. skal være uploadet senest torsdag den 30. november 2017. 
 
Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 49 og anden samtalerunde afholdes i uge 50. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedstest. Der kan forekomme en faglig test i forbindelse med første samtalerunde.  
 
Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker. 
 

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriet, der arbejder for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvar for de videregående uddannelser, forskning og SU-området og har et samlet budget på godt 50 mia. kr. 


Application deadline:
30-11-2017

Arbejdssted:
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Bredgade 43, 1260 København K.

Hjemmeside:
www.ufm.dk



Kontaktpersoner:
Flemming Bøge
Kontorchef
31 21 63 74