Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Skarp studentermedhjælper søges til data- og prognosearbejde
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte søger en studentermedhjælper til Kontor for Institutionsøkonomi. 
 
Om stillingen 
Kontoret for Institutionsøkonomi har ansvaret for Uddannelses- og Forskningsministeriets budgettering af såvel driftstilskud til uddannelses- og forskningsaktiviteter på de videregående uddannelsesinstitutioner og Statens Uddannelsesstøtte (SU) mv. Kontoret administrerer således et finanslovsbudget på ca. 50 mia. kr. 
 
Kontoret for Institutionsøkonomi arbejder bl.a. med følgende opgaver: 
  • Aktivitetsprognoser for uddannelsesområdet til budgettering af taxametertilskud 
  • Økonomiske konsekvensberegninger i forbindelse med lovforslag, udvalgsspørgsmål og nye initiativer 
  • Behandling og validering af indberettede data 
  • Budgetter og anmærkningstekster til finansloven. 
 
Arbejdet foregår i et politisk miljø og indebærer en stor kontaktflade til kolleger og kontorer såvel internt i styrelsen som i ministeriets departement og Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Herudover har kontoret tæt kontakt med de videregående uddannelsesinstitutioner – erhvervsakademier, professionshøjskoler, universiteter m.fl. 
 
Om dig 
Du er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for f.eks. økonomi, erhvervsøkonomi, statskundskab eller lign. Du bliver en del af et politisk miljø, hvor du udfordres fagligt, og det vil være en fordel hvis du har:  
  • En stærk faglig profil 
  • Drive og engagement 
  • En god talforståelse 
  • Erfaring med data- og analysebehandling, herunder arbejde med excel, databaser og sql. 
 
Der vil være gode muligheder for kompetenceudvikling gennem sparring med kontorets øvrige medarbejdere. Du får endvidere erfaring med at arbejde i centraladministrationen. Du får selv indflydelse på dine arbejdsopgaver, som typisk vil variere mellem drifts- og udviklingsopgaver.   
 
Din nye hverdag  
I Kontoret for Institutionsøkonomi er vi 18 engagerede medarbejdere (15 AC’ere, en sekretær og to studenter), og som studentermedhjælper vil du indgå i et uformelt arbejdsmiljø, hvor dialog og samarbejde prioriteres højt og fylder en stor del af arbejdsdagen.  
 
Du bliver en del af et team i kontoret, som består af fem økonomer, hvis primære arbejdsopgaver består i at budgettere de aktivitetsbaserede uddannelsestilskud og beregne de videregående uddannelsesinstitutioners faktiske tilskud. Teamet skal i 2018 blandt andet implementere den nyligt vedtagne bevillingsreform, optimere de nuværende prognosemodeller og styrke kvaliteten af kontorets data. Du skal som studentermedhjælper assistere teamets øvrige medarbejdere med at: 
  • Behandle, validere og ajourføre data 
  • Udarbejde økonomiske konsekvensberegninger i forbindelse med lovforslag, udvalgsspørgsmål og nye initiativer 
  • Kvalitetstjekke anmærkningstekster på finansloven 
  • Takstindplacere nye videregående uddannelser.  
 
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten. Den ugentlige arbejdstid er 15 timer. 
 
Vil du vide mere om jobbet, så kontakt fuldmægtig Troels Rask Andersen på telefonnummer 7231 7931 eller på e-mail tra@ufm.dk
 
Søg stillingen  
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet og upload din ansøgning mv. senest fredag den 1. december 2017. 
 
Vi forventer at holde samtaler i uge 49. 
 
Uddannelses- og Forskningsministeriet ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker. 
 
 
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte er en del af Uddannelses- og Forskningsministeriet, der arbejder for høj vækst og ny indsigt gennem fremragende uddannelse og forskning. Uddannelses- og Forskningsministeriet har ansvar for de videregående uddannelser, forskning og SU-området og har et samlet budget på godt 50 mia. kr. 
 


Application deadline:
01-12-2017

Arbejdssted:
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte, Bredgade 43, 1260 København K.

Hjemmeside:
www.ufm.dk



Kontaktpersoner: