Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Lean Konsulenter til Data & Analyse i Landbrugsstyrelsen i København
Brænder du for at optimere forretningsprocesser og hjælpe ledere og medarbejdere med driftsstyring?  
 
Lige nu søger JKS Career 3 Lean Konsulenter til Data & Analyse i Landbrugsstyrelsen  
 
 
OM OS  
Landbrugsstyrelsen er en styrelse under Miljø- og Fødevareministeriet. Styrelsen har ansvaret for ministeriets erhvervs- og miljøpolitik. Data & Analyse i Landbrugsstyrelsen arbejder med opbygning af ledelsesinformation til driftsstyring, produktionsplanlægning og procesoptimering inden for administration og kontrol af tilskudsordninger til jordbrugserhvervene.  
 
STILLINGEN  
Som Lean Konsulent i Data & Analyse i Landbrugsstyrelsen, vil du stå for implementering af driftstavler, procesoptimering og produktionsplanlægningssystem til hele organisationen, som en del af styrelsens nye forretningsstrategi.  
 
Dine typiske arbejdsopgaver omfatter:  
  • Design og implementering af driftstavler til de politiske enheder, sagsbehandlingsenheder og kontrolafdelinger  
  • Kortlægning og optimering af forretningsprocesser indenfor de faglige enheder, samt på tværs af enhederne, med henblik på effektiviseringstiltag  
  • Etablering af datadrevne produktionsplanlægningssystemer for enhedernes arbejde  
Du vil i et væsentligt omfang udføre opgaverne i tæt samarbejde med ledere og medarbejdere i de faglige enheder, samt med konsulentbistand. Du skal ligeledes være indstillet på lidt rejseaktivitet i Danmark, da styrelsen ligger geografisk spredt.  
 
OM DIG  
Vi forventer, at du:  
  • har en relevant kandidatuddannelse  
  • har erfaring med at tilrettelægge og lede forandringsprojekter  
  • har erfaring med procesanalyse og optimering  
  • er en dygtig facilitator, som kan engagere og motivere  
  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger  
  • kan arbejde struktureret, er udadvendt og kan samarbejde med mange forskellige faggrupper  
Det er en fordel, hvis du har en Lean-uddannelse, har arbejdet med projektledelse eller har kendskab til EU’s landdistriktsprogram.  
 
DU TILBYDES  
  • Stor grad af frihed under ansvar  
  • Sparring med fagligt dygtige kolleger  
  • Stillingen er omfattet AC-overenskomsten og ansættelse sker i henhold hertil - med mulighed for tillæg  
  • Pensionsordning  
  • Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner, og tjenestestedet er Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V.  
ANSØGNING  
Hvis ovenstående stilling har vakt din interesse, så send os gerne ansøgning, CV, eksamensbevis med karakterer og referencer snarest muligt og senest 1. januar 2018. Vi forventer at afholde interviews i januar 2018. Vi glæder os til at høre fra dig.  
 
JKS Career er ansvarlig for rekrutteringen – har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Rekrutteringskonsulent Kim Gissel Rasmussen på kgr@jks.dk / 30 85 13 24.  
 
For mere info - besøg venligst www.lbst.dk.
 


Application deadline:
01-01-2018

Arbejdssted:
København

Hjemmeside:
www.lfst.dk

Kontaktpersoner:
Kim Gissel Rasmussen
Rekrutteringskonsulent
30 85 13 24