Er du interesseret i virksomhedspraktik i Skatteforvaltningen, så læs videre i dette stillingsopslag.
Virksomhedspraktik bruges for at ledige kan afprøve et nyt arbejdsområde eller få nye kompetencer. Et praktikforløb hos os kan være starten på en spændende karriere, da vi er en landsdækkende arbejdsplads med mange faglige retninger og karrieremuligheder.
Skatteforvaltningen som praktikplads
Som virksomhedspraktikant i Skatteforvaltningen kan du forvente et spændende forløb med selvstændige opgaver, konkrete projekter og hvor du selv er med til at præge din egen udvikling. Vi tilstræber at sammensætte et forløb, der er tilpasset til dine behov og ønsker.
Skatteforvaltningen er en myndighed under Skatteministeriets koncern, der varetager opgaver som fx afregning og kontrol af skatter og afgifter på person, erhvervs- og selskabsområderne, gældsinddrivelse til det offentlige, offentlige vurderinger af ejendomme og grunde og meget mere.
Vi er syv specialiserede styrelser, der hver især løser opgaver inden for deres kerneområde:
Styrelserne har afdelinger fordelt over hele Danmark.
Søg uopfordret
Hvis du er interesseret i et praktikforløb hos os, skal du sende os din uopfordrede ansøgning gennem dette stillingsopslag. Vi kan ikke garantere, at der er en ledig praktikplads, men vi vil hurtigst muligt undersøge mulighederne. Til det har vi brug for en række oplysninger om dig, din uddannelse og dine forventninger.
Vi anbefaler, at du i din ansøgning bl.a. beskriver:
- Dine faglige interesser
- Hvilken eller hvilke styrelser, du ønsker at komme i praktik i
- Hvilke geografiske områder du foretrækker
- Hvilken periode du søger praktikplads
- Hvilken type opgaver og emner, du er interesseret i at arbejde med i praktikforløbet
- Din motivation for at komme i praktik i Skatteforvaltningen.
Ud over den ansøgning, skal du også vedlægge dit CV og uddannelsesbevis. Samtaler afholdes løbende.
Praktisk information
Praktikforløbet kan vare i op til 13 uger. Praktikforløbet er ulønnet.
Virksomhedspraktik er for dig, der modtager:
- Kontanthjælp
- A-dagpenge
- Midlertidig arbejdsmarkedsydelse
- Sygedagpenge
- Revalidender
- Ledige fleksjobbere
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi sikrer fundamentet for finansiering af det danske samfund
Skatteforvaltningen varetager en vigtig samfundsopgave. Vi
opkræver hvert år de ca. 950 mia. kr. i skatter og afgifter, som er fundamentet
for finansieringen af det danske samfund. Vi har fokus på at løse vores opgave
sikkert og effektivt, og på at alle betaler det, de skal - hverken mere eller
mindre. Samtidig skal vi gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at
være i kontakt med os.
Med et job hos os får du derfor mulighed for at tage ansvar for en vigtig
opgave og gøre en forskel.
Vi har brug for ansatte med mange forskellige faglige kompetencer, og bredden i
opgaverne giver også den enkelte mulighed for at få faglige udfordringer og
udvikle sig. Vi har fokus på god ledelse på alle niveauer bl.a. for at sikre,
at der er balance mellem arbejdsliv og fritid og respekt for det hele menneske.
Skatteforvaltningen består af syv styrelser med ansvaret for hver sin
kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet. Samlet har
Skatteforvaltningen ca. 12.000 ansatte i hele Danmark. På
www.skatteforvaltningen.dk kan
du læse mere om de enkelte styrelsers kerneopgaver.
Skatteforvaltningen opfordrer alle
kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk
tilhørsforhold til at søge stillingen.