Sagsbehandler til skattefri virksomhedsomdannelse - Aalborg

Skattestyrelsen har brug for dine solide kompetencer indenfor erhvervsskatteret eller hovedaktionærbeskatning! Interesserer du dig for den skattemæssige behandling af virksomhedsomdannelser og hovedaktionærforhold? Trives du bedst med et job med store kontaktflader, et godt arbejdsmiljø og gode kolleger med høj faglighed og høj omgængelighed? Så læs videre.

Spændende opgaver inden for hovedaktionær- og erhvervsbeskatning
Enheden SP 05 Skattefri virksomhedsomdannelse og omstrukturering er en enhed under afdelingen Selskabsprocesser. Som medarbejder i enheden kommer du til at arbejde med behandling af skattefri virksomhedsomdannelse og hovedaktionærbeskatning for virksomheder og hovedaktionærer i hele Danmark.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Vurdering af om betingelserne for en skattefri virksomhedsomdannelse er opfyldte.
  • Behandling af indkomne anmodninger om genoptagelse/ændring af aktiernes/anparternes anskaffelsessum efter en skattefri virksomhedsomdannelse.
  • Behandling af anmodninger om dispensationer efter reglerne i virksomhedsomdannelsesloven.
  • Hovedaktionærbeskatning herunder fx beskatning af fri bil og bolig.
  • Afståelsesbeskatning.
  • Beskatningsforhold i virksomhedsordningen.

Dine stærke skattekompetencer og din personlighed giver succes i jobbet
Du har en videregående uddannelse som cand.merc. aud, cand.merc. jur., HD-R, skatterevisor eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra revisionsbranchen eller en skattemæssig baggrund fra Skatteforvaltningen. Det er vigtigt, at du har et godt kendskab til erhvervsbeskatning, hovedaktionærbeskatning samt en generel god forståelse af skatterettens implementering i praksis.

Det er vigtigt, at du har lyst til at bidrage og trives i et miljø, hvor gode samarbejdsevner samt videndeling vægtes meget højt. Desuden drives du af fordybelse og detaljefokus, men har samtidig en løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.

Da du vil få en stor grad af kontakt til eksterne samarbejdspartnere, virksomheder og deres repræsentanter, skal du besidde gode kommunikationsevner og kunne udtrykke dig klart og præcist både i skrift og i tale.

Om din nye arbejdsplads
Du kan se frem til at blive en del af en spændende arbejdsplads, hvor du bliver omgivet af fagligt dygtige kolleger samt får mange berøringsflader i og uden for Skattestyrelsen. Du får opgaver med mulighed for at tage ansvar og sætte dit eget præg på tingene. Din arbejdsdag vil være afvekslende og fagligt udfordrende og til tider med korte deadlines, men du vil altid være omgivet af gode, samarbejdsvillige kolleger og en uhøjtidelig omgangstone.

Du kommer ind i et stærkt fagligt miljø med ansvar og udviklingsmuligheder. Vi har fokus på nærværende ledelse og gode kolleger, og en god balance mellem arbejde og fritid.

Ansøgning og kontakt
Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 5. maj 2024. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Peter Nymann Jensen. Send venligst SMS til 72 38 76 36, så ringer Peter tilbage. Vi sender også gerne et fiktivt eksempel på, hvordan en skattefri virksomhedsomdannelse foregår.

Vi har planlagt at holde første runde samtaler den 15.  maj 2024, og der kan indgå en logiktest og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Anden runde samtale er planlagt til den 22. maj 2024. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelse. Tiltrædelse ønskes pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.  

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg.

Om Skattestyrelsen

’Vi sikrer, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden’

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre finansieringen af det, vi er fælles om.

Uanset, hvilken jobfunktion du skal varetage i Skattestyrelsen, kommer du til at arbejde med at sikre finansieringen af velfærdssamfundet og meget af det, der skaber sammenhængskraft i Danmark; skoler, hospitaler, veje og meget mere. Vores organisation er fyldt med specialister, der arbejder sammen på tværs af mange forskellige fagligheder og geografisk placering, så du bliver en del af et mangfoldigt fællesskab, hvor vi løser komplekse og krævende opgaver. Som ny vil du opleve, at læringskurven er stejl, og at du opbygger kompetencer, der vil følge dig i din videre karriere.

Læs mere om Skattestyrelsen på www.sktst.dk.

Skattestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Stillings-ID
178804

Application due
05-05-2024

Start date
01-07-2024

Workplace
Lauritzens Plads 1, 9000 Aalborg

Contact
Peter Nymann Jensen 
Funktionsleder
contacticon 72 38 76 36
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us