Kunde- og kommunikationsmedarbejder søges

Kan du bygge bro mellem forretning og kunder gennem kommunikation? Brænder du for at anvende dine kompetencer som ”oversætter”, og vil du være med til at navigere, samarbejde og motivere i et fagligt spændende miljø?

Statens Lønløsning beregner hver måned løn til omkring 180.000 ansatte i statslige og selvejende institutioner og pension til ca. 165.000 tjenestemands-pensionister i Rigsfællesskabet.

Om stillingen

Du bliver ansat i Team Udvikling og Kontrakt. Her bliver du en del af en gruppe engagerede og dygtige projektledere og fagprofessionelle, som har ansvar for projektledelse af og -deltagelse i de opgaver og projekter, som indgår i arbejdet med drift og udvikling af Statens Lønløsning. I rollen hjælper du ledere, kollegaer og samarbejdspartnere med kunde- og kommunikationsopgaver, og der er derfor attraktive udviklingsmuligheder i kombinationen af formål, fællesskab og faglighed.

Hvad kommer din dag til at bestå af?

  • Dagligt ansvar for kontorets kommunikation med vores kunder og øvrige interessenter.
  • Journalist på kontorets nyhedsbreve og øvrige kommunikation ud mod kunderne.
  • Ansvarlig for opfølgning på den årlige brugertilfredshedsundersøgelse af Statens Lønløsning.
  • Deltage i arbejdet med ERFA-grupper og referencegrupper.
  • Projektleder på mindre kunderettede projekter.
  • Udarbejdelse af notater m.v. i sager op til Økonomistyrelsens direktion.

Læs mere om den nuværende lønløsning her: https://oes.dk/digitale-loesninger/statens-loenloesning/

Hvem er du?

Du har gode kommunikationsevner og kan formidle problemstillinger, resultater og anbefalinger klart og præcist – både mundtligt og skriftligt.

Vi leder efter dig som:

  • Er god til at samarbejde med forskellige faggrupper og har erfaring med at navigere i en hverdag med flere forskellige fagligheder.
  • Gennem en overordnet forretningsforståelse formår du at se og skabe sammenhæng mellem kundernes behov og forretningens muligheder.
  • Er god til at holde overblik over leverancer og deadline og generelt har en struktureret tilgang til arbejdet.

Arbejdsmiljø og samarbejde

Du indgår i Team Udvikling og Kontrakt, der er en del af Kontor for Løn og Pensionssystem. I teamet er vi 10 erfarne medarbejdere, der har forskellige projekt- og udviklingsopgaver. Vi lægger vægt på en uformel og uhøjtidelig omgangstone samtidig med, at vi har fokus på at skabe resultater og løsninger af høj kvalitet. Vi passer på hinanden og tror på, at samarbejde og fælles opgaveløsning er forudsætningen for at nå i mål.

Vi er en del af Økonomistyrelsens Center for Digitale Løsninger, som driver et sammenhængende sæt af digitale datadrevne services, der understøtter god ledelse og styring af økonomi, løn og HR i staten. 

Vi tilbyder et fagligt spændende miljø, hvor du på tværs af Økonomistyrelsen vil komme til at arbejde med dygtige og engagerede kolleger. Du vil blive introduceret til teamet og vores søsterteam samt vores vigtigste samarbejdspartnere gennem et skræddersyet oplæringsforløb. Du vil ligeledes deltage i Finansministeriets onboarding-program.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Læs mere om systemcentret og kontor for Løn og Pensionssystemer her: https://oes.dk/om-os/organisationen/center-for-digitale-loesninger/

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.  

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger

Der holdes løbende samtaler. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Niels Peter Hansen på telefon 4012 2363 eller e-mail, niehan@oes.dk. Tiltrædelse er hurtigst muligt og senest pr. 1. juli 2024. Tjenestestedet er Landgreven 4, 1301 København K.

Er det dig, vi søger?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 30. april 2024.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Application due
30-04-2024

Workplace
København

Contact
 
 
 
 
Share