Rigsadvokaten, statsadvokaterne og Retspsykiatrisk Klinik
Informationssikkerhedskoordinator til Rigsadvokaten

Rigsadvokaten søger en Informationssikkerhedskoordinator, som er passioneret omkring informationssikkerhed og kan se sig selv i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og compliance. Vi arbejder hos Rigsadvokaten for retfærdighed, hvorfor du bliver en del af en dedikeret arbejdsplads, hvor samfundet kan regne med, at vi tilstræber den højest mulige kvalitet i vores arbejde.

Om stillingen

Organisatorisk kommer du til at blive en del af Rigsadvokatens it-sektion, hvor du skal arbejde tæt sammen med vores tekniske it-sikkerhedsspecialist samt Rigsadvokatens databeskyttelseskontor.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • implementere, kontrollere, dokumentere og rådgive inden for informationssikkerhed i forhold til medarbejdere og ledere på alle niveauer samt decentrale enheder og eksterne samarbejdspartner,
  • styre og koordinere udviklingen af informationssikkerheden i anklagemyndigheden med reference til informationssikkerhedsudvalget,
  • udføre intern auditering og sikre at eventuelle afvigelser behandles korrekt og rettidigt,
  • koordinere arbejdet i forbindelse med ekstern auditering og sikre opfølgning på eventuelle afvigelser,
  • udvikle, implementere og dokumentere politikker, processer og retningslinjer for informationssikkerhed baseret på relevant lovgivning og internationale standarder, herunder ISO 27001,
  • sikre og dokumentere overholdelse af ovennævnte retningslinjer mv.,
  • koordinere og gennemføre risikovurderinger,
  • udvikle og gennemføre awareness-kampagner,
  • samarbejde med andre afdelinger og interessenter for at sikre en effektiv implementering af informationssikkerhedspolitikker og –processer, samt
  • indgå i tværgående projekter hos Rigsadvokaten.

Dig

Vi vægter, at du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og solid erfaring med informationssikkerhed, meget gerne i offentlige organisationer.

Vi forestiller os, at du har erfaring med it-sikkerhed, risikostyring og compliance i forhold til ISO 27001, og at du har en stærk organisationsforståelse. Du skal dernæst evne at styre og strukturere processer og følge egne sager til dørs.

Vi lægger også vægt på, at du kan rådgive og vejlede om it-sikkerhed og er god til at formidle komplekse emner til forskellige interessenter og faggrupper. Du skal være nysgerrig, engageret og god til at samarbejde både med kolleger i politiet og anklagemyndigheden og med eksterne parter, ligesom du skal bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Det er vigtigt, at du:

  • brænder for at arbejde med informationssikkerhed og formår at skabe engagement og positiv energi i dine omgivelser,
  • formår at have flere bolde i luften,
  • arbejder godt både selvstændigt og sammen med andre, samt
  • har lyst til at være en del af en enhed med en stor grad af åben dialog og sparring.

Os

Anklagemyndighedens opgave er sammen med politiet at strafforfølge forbrydelser. Anklagemyndigheden består af rigsadvokaturen, 3 statsadvokaturer og anklagemyndigheden i landets 12 politikredse, National enhed for Særlig Kriminalitet samt Færøerne og Grønland.

Rigsadvokaten leder anklagemyndigheden strafferetligt, administrativt og udviklingsmæssigt. Her arbejder vi for retfærdig og vores kerneopgave er at føre straffesager og bidrage til, at Danmark er et af verdens førende retssamfund.

Rigsadvokaten har til huse midt i København med udsigt til Christiansborgs ridebane – her vil du møde:

  • Et fantastisk hus med en helt unik sjæl, skæve vinduer samt en god og særlig kultur.
  • 150 dedikerede kolleger, som bl.a. bistår resten af landets dygtige anklagere og administrative medarbejdere.
  • Et komplekst og udfordrende it-landskab med sagsgange, der omfatter samarbejde med politiet og domstolene m.fl.

It-sektionen hos Rigsadvokaten har til opgave at udvikle it-understøttelse og forvalte it-systemer. Vi er to ledere og ti kolleger i sektionen med et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab. Vi tilbyder et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed, kvalitet og service. Du vil kunne sparre med dygtige og engagerede kolleger og ledere, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med forretningen om it-udviklingen og it-sikkerheden i anklagemyndigheden. Du vil i høj grad få ansvar for egne opgaver, og der vil være gode muligheder for at videreudvikle dine faglige og personlige kompetencer.

Løn og ansættelsesvilkår

Hvis du har en akademisk uddannelse, bliver du ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes centralorganisation. Hvis du ikke er akademiker, så bliver du ansat efter Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Lønnen vil blive fastsat på baggrund af din erfaring og kompetencer, og der vil være mulighed for at forhandle et tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt.

Dit arbejdssted bliver Rigsadvokaten, Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Søger du?

Har du lyst til at blive en del af Rigsadvokaten, så send din ansøgning vedlagt CV og relevante eksamenspapirer via dette link.

Ansøgningsfristen er onsdag den 8. maj 2024.

Vi holder løbende samtaler.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chef for It forretning og projekter Mette Vennekilde på tlf. 30328471 eller chef for It service og drift Allan Hansen på tlf. 30327290.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på vores hjemmeside www.anklagemyndigheden.dk.

Ansøgningsfrist
08-05-2024

Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt

Tjänst
IT medarbejder

Arbejdstid


Arbejdssted


Kontakt os

 
 
 
 


Følg oss