Det Kgl. Bibliotek
 

Bliv vagt på Det Kgl. Bibliotek og gør en forskel for den danske kulturarv

Er du en dygtig og erfaren vagt? Så tilbyder vi en alsidig stilling i unikke omgivelser, hvor godt kollegaskab, kulturarrangementer, forskelligartede opgaver og ordnede forhold vil blive en del af din hverdag.

Om jobbet

Du kommer til at skulle tage væsentlige, selvstændige beslutninger, men arbejder også som en del af et velfungerende team. Vi har daglig kontakt med bibliotekets mange forskellige medarbejdere, besøgende og leverandører. Derfor er imødekommende service, overblik og god situationsfornemmelse vigtige egenskaber hos alle i vagtteamet. Vi udfører forskelligartede vagt opgaver, så ikke to dage er ens. Opgaverne omfatter bl.a.:

  • 12 timers vagter (dag/nat) med fleksibel og velkendt vagtplan. Du kender din vagtplan minimum et år frem i tiden
  • Almindeligt forekommende vagtopgaver
  • Bemanding af Kontrolcentral
  • Rundering / alarmpatrulje
  • Tilsyn, assistance og vejledning på Det Kgl. Biblioteks bygninger
  • Visitation
  • Arrangementsvagt
  • Beredskabsopgaver (hjælperøgdykker mv.) - brandforebyggelse (beredskabsvagt) og øvrige forebyggende opgaver
  • Førstehjælpsindsats
  • Grundig oplæring og uddannelse, bl.a. uddannelse som hjælperøgdykker, beredskabsvagt m.fl.
  • Gode muligheder for efteruddannelse
  • Øvrigt forefaldende arbejde

Om dig

Vi stiller krav om:

  • Du har gennemført grundkursus for vagtfunktionærer og er i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B (du vil modtage et autogeneret afslag, hvis du ikke kan opfylde disse krav)
  • At du kan sikkerhedsgodkendes til hemmeligt
  • Du kan helbredsgodkendes til uddannelsen som hjælperøgdykker

Vi lægger vægt på at:

  • Du har teknisk flair og at det er naturligt for dig at arbejde med digitale værktøjer og kommunikere vha. IT
  • Du behersker dansk i skrift og tale. Samt kunne kommunikere ubesværet på engelsk
  • Du er en erfaren og ansvarsbevidst vagt
  • Du er udadvendt og præsentabel, samt kan tilpasse din kommunikation, og udvise naturlig autoritet på en venlig måde
  • Du bevarer overblikket, du er rolig og handlingsorienteret
  • Du er nysgerrig på ny viden
  • Du har gode samarbejdsevner

Sikringsafdelingen

Vi er en integreret del af Det Kgl. Bibliotek, og har fysisk til huse på Slotsholmen i København. En af vores primære arbejdsopgave er at varetage den fysisk sikring af samlingerne, som er del af Danmarks kulturarv. Dette løser vi gennem fysisk og elektronisk overvågning af vores bygninger, og løbende forebyggende arbejde mod bl.a. brand- og tyveri hændelser.

Løn- og ansættelsesvilkår 

Du ansættes i stillingen som vagtbetjent og i henhold til den til enhver tid gældende fælles-overenskomst mellem Skatteministeriet/Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område(OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Serviceforbundet/Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (VSL) om vagtfunktionærer i staten mv.

Opgaverne som vagt på Det Kgl. Bibliotek kræver særlige kompetencer, dem du selv har med og dem som oplæringsforløbet vil give dig. Derfor er der aftalt fire kompetencetrin, ud over den overenskomstmæssige løn, som honoreres løbende efter endt uddannelse. Efter 24 mdr. er man typisk færdiguddannet, og steget til kompetencetrin 4.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek i København, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1.

Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusiv frokostpause. 

Praktiske oplysninger 

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Vedlæg din ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger.   

Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler.

Ansøgningsfrist: 12 maj 2024.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest. Det er en betingelse for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt, og at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse i hele ansættelsesperioden.

Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte overvagtmester Claus Kofod  på telefon 9132 5014, eller mail cko@kb.dk.

Ved eventuelle tekniske problemer, kontakt venligst HR Manager Talent Solutions Support på tlf. 7244 0644. 

Alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning. 

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for ca. 700 mio. kr. Det Kgl. Bibliotek arbejder aktivt på at blive et grønnere og mere bæredygtigt bibliotek. 

Læs mere om Det Kgl. Bibliotek

 

 

Application due
12-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position category
Vagt og sikring

Workplace
København

Contact
Claus Kofod 
Overvagtmester
contacticon 33 47 50 14
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us