Det Kgl. Bibliotek
 

Det Kgl. Bibliotek søger en HK-biblioteksmedarbejder til en 1-årig midlertidig stilling i afdelingen Magasin, Logistik og Udlån i Aarhus

Er du en engageret medarbejder, som motiveres af driftsarbejde, så er denne mulighed måske lige noget for dig!

Afdelingen Magasin, Logistik og Udlån (MLU) sikrer levering af fysiske materialer til Det Kgl. Biblioteks personlige brugere, RUC, København og Aarhus Universitet samt lånesamarbejdet med de danske folkebiblioteker. Afdelingen er opdelt i 2 sektioner beliggende i henholdsvis Aarhus og København. Afdelingen har ca. 55 faste medarbejdere.

Du vil som biblioteksmedarbejder i MLU have primær adresse på Victor Albecks Vej 1. Du vil være tilknyttet vores øvrige fjernmagasiner i Skejby og Brabrand ved behov. Sektionen i Aarhus består af 24 faste medarbejdere, som primært er HK-biblioteksmedarbejdere samt godt 40 studentermedhjælpere. Du kommer til at indgå i et kollegialt fælleskab med sektionen i Aarhus med reference til sektionslederen.

Arbejdsopgaver

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Ekspedition, fremtagning og påpladssætning af bøger og tidsskrifter
  • Forsendelse og logistik
  • Materialehåndtering, klargøring, udlån og aflevering
  • Magasinpleje og mindre samlingsrokeringer

Vi søger en kollega, der

  • er driftsorienteret og kan lide ”at løfte i fællesskab”
  • har lyst til fremfinding, påpladssætning, sortering og forsendelse af bøger og tidsskrifter
  • har lille kørekort og kan indgå i kørslen af biblioteksmaterialer i Aarhus ved behov
  • er omstillingsparat og gerne giver en hånd med på vores fjernmagasiner i Aarhus
  • er serviceminded og glad for at arbejde i teams
  • begår sig på dansk i skrift og tale
  • er IT-vant
  • har kendskab til bibliotekssystemet ALMA

Det er vigtigt, at du er indstillet på at løse forskelligartede opgaver, men vi er en sektion, hvor der er håndtering af fysiske materialer i et væsentligt omfang, og det forudsætter en god fysik.

Derudover forventer vi, at du

  • tager initiativ og rækker ud til dine kolleger
  • arbejder struktureret

Vi tilbyder

  • Et job i en unik organisation og en spændende arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere. Vi søger for oplæring i opgaverne. Omgangstonen er uformel, og vi sætter pris på høj energi og et godt humør. Vi arbejder i en organisation, hvor vi udviser respekt for hinanden, og hvor der lægges vægt på trivsel.
  • Vi er en teamorganisation, hvor vi også arbejder på tværs med kolleger i København.
  • Der er flekstid.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Michael Christensen på tlf. 2341 1897 eller på mail mic@kb.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisation samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/STAT med mulighed for forhandling af et personligt tillæg afhængig af kvalifikationer og erfaring.  

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet offentlig straffeattest.

Ansættelsessted er Det Kgl. Bibliotek i Aarhus, Victor Albecks Vej 1. Vi lægger vægt på balance mellem arbejdsliv og fritid, og du har mulighed for fleksibel arbejdstid. Ansættelsen er på 37 timer ugentligt inklusive frokostpause.

Ansøgning

Ansøgning med cv og dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag skal være fremsendt senest 3. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler i løbet af uge 20.

Stillingen kan kun søges elektronisk via linket ”søg stillingen”. Ved eventuelle tekniske problemer kontakt venligst HR Manager Talenet Solutions Support på 7244 0644.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for ca. 700 mio. kr. Det Kgl. Bibliotek arbejder aktivt på at blive et grønnere og mere bæredygtigt bibliotek. 

Læs mere om Det Kgl. Bibliotek

 

 

Application due
03-05-2024

Start date
01-06-2024

Work hours


Position category


Position category
Biblioteksmedhjælp

Workplace
Aarhus

Contact
Michael Christensen 
Sektionsleder
contacticon 2341 1897
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us