Kontorfunktionær til administrationsopgaver i Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Brænder du for god sagsbehandling? og har du erfaringer med sagsbehandling og med ESDH-systemer? Så er du måske vores nye medarbejder i Intern Administration i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Om os
I Indenrigs- og Sundhedsministeriets departement er vi med til at skabe grundlaget for ministerens og regeringens beslutninger på sundhedsområdet og på indenrigsområdet. Intern Administration, hvor stillingen som kontorfunktionær med ansvar for behandling af sager vedr. lægemiddelerstatninger er placeret, er en del af afdelingen for Økonomi og Koncernstyring.

Intern Administration består af en chef og 6 medarbejdere. Vi arbejder med journalisering i ESDH-systemet (F2), brugeroprettelser og nedlæggelser, derudover svarer vi på spørgsmål og yder support vedr. ESDH-systemet. Enheden har også ansvaret for Facility Management i departementet i samarbejde med en privat leverandør samt for sagsbehandling af indstillinger til fortjenstmedaljer samt andre administrative opgaver.

Din hverdag hos os
Dine primære arbejdsopgaver:

  • Behandling af sager vedr. udbetaling af lægemiddelskadeerstatninger.
  • Deltagelse i projekter på ESDH-området, f.eks. aflevering af tidligere WorkZonearkiv samt aflevering af papirsager fra en tidligere journalperiode til Rigsarkivet.
  • Varemodtagelse og godkendelse af indkøb på Facility Management-området i regnskabssystem (INDFAK).

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer at du har en relevant kontoruddannelse eller lignende og har erfaringer med administrativ sagsbehandling eller regnskabsopgaver fra en tidligere stilling med et lignende indhold. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation.

Derudover lægger vi vægt på, at du er:

  • imødekommende og hjælpsom
  • løsningsorienteret
  • god til at samarbejde, energisk og fleksibel
  • arbejder selvstændigt, grundigt og struktureret.

Vi tilbyder
En stilling hvor du vil få et selvstændigt ansvar for sagsbehandlingsopgaver vedrørende udbetaling af Lægemiddelerstatninger. Du vil også få et tæt samarbejde med kollegaer i Intern Administration.

Du vil blive en del af et fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden med opgaverne, og hvor du får mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Om ansættelsen
Du bliver ansat som kontorfunktionær efter gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. kontorfunktionærer.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Pernille Seaton (chef for Intern Administration) på telefon: 2570 2968.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 20.

Du kan læse mere om os på www.ism.dk


Indenrigs -og Sundhedsministeriet har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: 08-05-2024
Tiltrædelsesdato: Start hurtigst muligt

Følg oss

  Hjemmeside
  LinkedIn

Del/Skriv ut

Om Indenrigs- og Sundhedsministeriet

I Indenrigs- og Sundhedsministeriet arbejder vi for at styrke sammenhængskraften og fremme sundheden og velfærden i Danmark.

Vi værner om borgernes frie valg og lige adgang til god forebyggelse og behandling.

Vi arbejder for gode og ensartede kommunale og regionale rammevilkår, for flere sunde leveår, og for at sikre et robust sundhedsvæsen i udvikling.

Vi bidrager til holdbar politikudvikling ved at inddrage omverdenen og skaber derigennem grundlaget for, at regeringen kan lave løsninger, der peger frem og kan føres ud i livet.