Mikrobiolog til Sektion for Fødevarebårne Infektioner

Kunne du tænke dig at arbejde med den nationale overvågning af fødevarebårne bakterier? Har du erfaring med mikrobiologiske analyser og analyse af sekvensbaserede typningsdata? Så har vi jobbet til dig i Sektion for Fødevarebårne Infektioner, hvor vi søger en akademiker eller specialkonsulent med ekspertise i bakteriologi.

Om Sektion for Fødevarebårne Infektioner
Du vil blive en del af et team på 15 akademikere og 10 laboranter, der arbejder med overvågnings- og forskningsopgaver inden for diagnostik, typning, antimikrobiel resistens og molekylær epidemiologi af patogene bakterier. Metoderne spænder fra dyrkning og fænotypisk karakterisering til sekvensbaserede analyser ved brug af bioinformatiske værktøjer. Vi har både nationale og internationale roller som referencelaboratorium med akkrediterede analyser. Vi har fokus på OneHealth og har tæt samarbejde med mange eksterne partnere i forbindelse med diagnostik/overvågning af infektioner og i forbindelse med forskningsprojekter.

Din hverdag hos os
Du kommer til at arbejde med fødevarebårne bakterier, fx Salmonella, Shiga toksin-producerende E. coli, Listeria og Campylobacter. Du skal bidrage til vores mange forsknings- og driftsopgaver inden for områderne molekylær epidemiologi, typning, virulenskarakterisering og antimikrobiel resistens. Dette omfatter også arbejde med internationale præstationsprøvninger inden for dette felt, herunder kommunikation til europæiske laboratorier og analyse af store datasæt. Du kommer til at arbejde tæt sammen med sektionens laboranter og akademikere og vores mange interne og eksterne samarbejdspartnere.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har en relevant naturvidenskabelig kandidatgrad også gerne en Ph.d.

Vi ser også gerne, at du har flere af følgende kvalifikationer:

  • erfaring med brug af sekvens (WGS)-baserede analyser til typning af bakterier
  • erfaring med bestemmelse af antimikrobiel resistens
  • erfaring med analyse af store datasæt og brug af databaser
  • erfaring med mikrobiologisk laboratoriearbejde
  • forskningserfaring, gerne i relation til molekylær epidemiologi

Du skal være god til at arbejde systematisk med store datasæt, analysere data og skrive rapporter på engelsk. Du skal kunne samarbejde med laboranter og andre akademikere og være i stand til at indgå et team, som arbejder med stramme deadlines. 

Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde med mange forskellige og spændende opgaver. Et team bestående af forskellige faglige profiler, og som er rigtig gode til at supplere og hjælpe hinanden til at nå vores fælles mål.

Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation, vil du blive ansat som akademisk medarbejder eller specialkonsulent afhængig af kvalifikationer.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Eva Møller Nielsen på +45 3268 3644.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22.


Statens Serum Institut har røgfri arbejdstid og en røgfri campus.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: 19-05-2024
Tiltrædelsesdato: Start hurtigst muligt

Følg oss

  Website
  LinkedIn
  Twitter

Del/Skriv ut

Statens Serum Institut (SSI) hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Vores mission er, at forebygge og bekæmpe infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning