Vil du være med til sikre, at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes?

Vores opgave er at sørge for, at danske virksomheders internationale samhandel ikke sker på bekostning af vigtige sikkerheds- og udenrigspolitiske hensyn. En central del af dette arbejde er, at sanktioner vedtaget af det internationale samfund overholdes. Hvis du har lyst til at arbejde både nationalt og internationalt med denne dagsorden, så er du måske vores nye kollega. 

Om stillingen
Fra ”Det Hemmelige Rum” på Langelinie Allé arbejder vi i Team Global Handel og Sikkerhed med eksportkontrol og sanktioner overfor 3. lande. Vi er med hele vejen fra afdækning af interesser i Danmark til forhandlingerne i internationale fora samt den efterfølgende implementering.

Vi afgør, om danske virksomheder må eksportere deres kritiske produkter og teknologier til tredjelande, vi vejleder danske virksomheder i overholdelse af EU’s sanktioner, og vi sørger for, at reglerne på områderne overholdes. Alt dette gør vi i et tæt samarbejde med relevante danske og europæiske myndigheder. 

Vores dagsorden udvikler sig løbende som en konsekvens af politiske såvel som teknologiske forandringer. 

Opgaverne består bl.a. i, at:

  • Implementere, fortolke og formidle EU-regulering og andre internationale regler om sanktioner.
  • Vejlede danske virksomheder om EU’s sanktioner overfor 3. lande, særligt sanktionerne mod Rusland. 
  • Håndtere Ruslands bestræbelser på at omgå sanktionerne bl.a. ved at bruge nabolande til omdirigering af sanktionerede varer.
  • Indgå i vores tætte samarbejde med specialister i bl.a. Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Politiets og Forsvarets Efterretningstjeneste og Toldstyrelsen.
  • Vedligeholde vores solide samarbejde med andre landes myndigheder.
  • Behandle sager om mulige overtrædelser af sanktionerne.
  • Håndtere aktindsigter og Folketingsspørgsmål om arbejdet med eksportkontrol og sanktioner.
  • Udarbejde positionspapirer og policy-initiativer på området.

Stillingen kan indebære en vis rejseaktivitet bl.a. i forbindelse med dækning af møder i Bruxelles.

Du kan læse mere om arbejdet i Team Global Handel og Sikkerhed på Erhvervsstyrelsens hjemmeside: https://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/sanktioner

Om dig
Vi forestiller os, at du har en juridisk videregående uddannelse – jura eller merc.jur. Du har nogle års erfaring enten fra centraladministrationen, advokatbranchen, brancheorganisationer eller EU-institutionerne. 

Du har forståelse for betydningen af korrekt og grundig sagsbehandling og vejledning af virksomheder. Som person er du initiativrig og engageret i dit arbejde. Du trives med at have mange forskellige opgaver og samarbejde på tværs, hvor alle bidrager med viden, kompetencer og nysgerrighed. Du er ikke bange for at have travlt i perioder og formår at prioritere din tid.

Vi lægger derudover vægt på, at du er grundig, har en høj ansvarsfølelse, kan arbejde selvstændigt såvel som i et team og er interesseret i at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Det er desuden en fordel, hvis du har viden om EU’s institutioner og har interesse for dansk og international sikkerheds- og erhvervspolitik.

Om os 
Erhvervsstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet og har omkring 1200 medarbejdere, som arbejder på fem forskellige lokationer i landet. Denne stilling er placeret på Langelinie i København.

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed. Vi lægger vægt på at skabe resultater af høj kvalitet, og vi er ikke bange for at gå nye veje for at finde løsninger. Derfor arbejder vi bl.a. med nye teknologier, digitale løsninger og data til at effektivisere vores drift og skabe værdi for virksomhederne. Vi lærer gerne af andre, og vi arbejder altid i partnerskab med andre myndigheder, organisationer og virksomheder.

Du kan læse mere om Erhvervsstyrelsen på www.erst.dk.

Om ansættelsen 
Ansættelse sker som fuldmægtig eller specialkonsulent efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC med mulighed for forhandling af tillæg. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. august 2024. 

 Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Esben Larsen på tlf. 35 29 10 55. Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til HR-rekrutteringspartner Diana O. Birch på tlf. 91 33 71 39.

Interesseret?
Lyder det som noget for dig? Så klik på ”Søg stilling” knappen i annoncen. Din ansøgning med CV og eksamenspapirer skal være modtaget senest søndag den 19. maj 2024. 

Samtaler forventes afholdt i uge 22 og 23. Der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen. 

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vision:

Vi skaber de bedste rammer for ansvarlige virksomheder

 

Mission:

I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive ansvarlig virksomhed og skabe udvikling i hele Danmark

 

 

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 19-05-2024
Arbejdssted: København



Del


Kontakt os

Diana O. Birch 
HR-rekrutteringspartner
91 33 71 39
Esben Larsen 
Teamleder
35 29 10 55