Det Kgl. Bibliotek
 

Deltidsvagter

Er du en dygtig og servicemindet vagt og kunne du tænke dig at arbejde på en unik arbejdsplads med fantastiske rammer? Så er du muligvis vores kommende kollega. Det Kgl. Biblioteks Sikringsafdeling søger et antal fagligt dygtige og erfarne deltidsansatte vagter. Du bliver del af et specialteam i Det Kgl. Biblioteks Sikringsafdeling.

Jobbet

Jobbet indebærer at du:

• På en imødekommende måde, kan visitere gæster forinden besøg på en særlig kulturel seværdighed.

• Bidrager til at gøre seværdigheden til et trygt og behageligt miljø, så gæsterne føler sig vejledt og taget godt imod.

• På hver vagt varetager forskellige funktioner og får en afvekslende arbejdsdag.

• Får stor kontaktflade til husets gæster, dine nærmeste vagtkollegaer, Det Kgl. Biblioteks Kontrolcentral og stedets øvrige ansatte.

Arbejdsopgaver

Arbejderopgaverne omhandler:

• Åbning og lukning af publikumsområde • Visitation, scanning og adgangskontrol af gæster

• Servicevagt

• TV overvågning • Arrangementsvagt

• Beredskabsopgaver, Generelle forebyggende opgaver

• Førstehjælpsindsats ved personskader eller sygdom

• Øvrigt forefaldende arbejde

Kvalifikationer

Vi forventer at:

• Du er dygtig, præsentabel og ansvarsbevidst, med et højt serviceniveau.

• Du er imødekommende, i din daglige kontakt med mange gæster, medarbejdere og leverandører.

• Du sætter en ære i at være stabil og punktlig.

• Du er menneskekender og har situationsfornemmelse, så du kan udvise naturlig autoritet på en venlig måde.

• Du er en teamplayer, og kan indgå i et konstruktivt samarbejde med dine vagtkolleger og øvrige medarbejdere.

• Du behersker dansk i skrift og tale, da du dagligt kommer til at udarbejde rapporter mv.

• Du kommuniker ubesværet på engelsk, da vi har mange internationale besøgende.

• Du er vant til at kommunikere og arbejde vha. IT.

• Du bevarer overblikket i hektiske situationer, du er rolig og handlingsorienteret.

• Du har gennemført grundkursus for vagtfunktionærer og kan opnå sikkerhedsgodkendelse til HEMMELIG.

Vores medarbejdere er blandt branchens dygtigste. Dette sikrer vi ved at investere i din faglige udvikling. Ud over en grundig oplæring til opgaven er der er gode muligheder for både intern og ekstern efteruddannelse.

Løn og ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende fælles-overenskomst mellem Skatteministeriet/Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område(OAO-S-fællesoverenskomsten) samt organisationsaftale mellem Skatteministeriet og Serviceforbundet/Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning (VSL) om vagtfunktionærer i staten mv. 

Opgaverne som deltidsvagt på Det Kgl. Bibliotek kræver særlige kompetencer. Dem du selv har med og dem som oplæringsforløbet vil give dig. Derfor er der et kompetencetrin, ud over den overenskomstmæssige løn, som honoreres efter endt uddannelse, som typisk vil tage 3-4 måneder.

Arbejdstiden er i dagstimerne såvel hverdage som weekender. Der er mulighed for at påtage sig enkelte ekstravagter i forbindelse med afvikling af arrangementer. Du bliver ansat på deltid og kommer til at indgå i fast rul med dine kolleger.  Vi tilstræber at planlægge din tjeneste langt ud i fremtiden så du får mulighed for at planlægge din fritid bedst muligt.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Lokation: Det Kgl. Bibliotek, Slotsholmen.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV via linket ”Søg stillingen” senest den 19. maj.

Vedlæg din ansøgning, CV, eksamensbeviser og eventuelle anbefalinger.

Vi indkalder til samtaler løbende. Der kan indgå adfærdstesttest i samtaleforløbet. Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte vagtmester Christian Ferraro på telefon 9132 5012.

Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge.

Det Kgl. Bibliotek er Danmarks nationale bibliotek. 800 medarbejdere er optaget af at bevare og formidle kulturarv og sikre viden til uddannelse, forskning, oplysning og oplevelse. Et bredt publikum besøger hver dag Det Kgl. Biblioteks mange betjeningssteder, og endnu flere benytter de digitale kanaler og services. Biblioteket hører under Kulturministeriet og omsætter årligt for ca. 700 mio. kr. Det Kgl. Bibliotek arbejder aktivt på at blive et grønnere og mere bæredygtigt bibliotek. 

Læs mere om Det Kgl. Bibliotek

 

 

Application due
19-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
15

Position category


Position category
Vagt og sikring

Workplace
København

Contact
Christian Ferraro 
Vagtmester
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us