Rigsadvokaten, statsadvokaterne og Retspsykiatrisk Klinik
Kontorfunktionær til den centrale anklagemyndighed i København

Statsadvokaten søger en dygtig og ansvarsbevidst medarbejder til den administrative søjle til ansættelse snarest muligt.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer og er placeret hos Statsadvokaten i København, beliggende Kampmannsgade 1 i København.

Opgaven  

Arbejdet vil give dig et indblik i den juridiske verden i samarbejde med vores jurister. Du vil indgå i den administrative søjle og være med til at understøtte vores kerneopgaver, som bl.a. er ankesagsbehandling og klagesagsbehandling samt øvrige administrative opgaver. Sagerne behandles digitalt i vores sagsstyringssystem, Platina.

I tæt samarbejde med vores jurister skal du være med til at sikre kvalitet og effektivitet i vores sagsbehandling. Vi lægger vægt på, at vi hjælper hinanden på tværs af søjlerne, så alle bidrager til, at vores mange spændende arbejdsopgaver bliver til et fælles produkt af høj kvalitet. Du vil også dagligt have kontakt til borgere og til statsadvokaturens mange forskellige samarbejdspartnere i og uden for politi og anklagemyndighed.  

Dig  

Du har en relevant kontoruddannelse, gerne erfaring fra landsret, byret, advokatkontor eller politi/anklagemyndighed og gode evner for samarbejde. Du er struktureret og kvalitetsbevidst, og du formår at overholde deadlines. Som person er du selvstændig, og du begår dig godt i en politisk styret organisation. Endelig er du fleksibel og har et godt humør, også i travle perioder.  

Om Statsadvokaten i København  

Statsadvokaten i København varetager udførelsen af ankesager ved Østre Landsret, som har været efterforsket af Københavns Politi, Københavns Vestegns Politi, Nordsjællands Politi, Midt- og Vestsjællands Politi, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og Bornholms Politi.  

Statsadvokaturen fører derudover tilsyn med politikredsenes behandling af straffesager og behandler klager over afgørelser vedrørende strafforfølgning. Endelig behandler statsadvokaturen sager om erstatning i anledning af strafferetlig forfølgning.  

Hos Statsadvokaten i København er der ansat 76 medarbejdere, fordelt på jurister, jurastuderende og administrative medarbejdere.  

Vilkår  

Du bliver ansat på overenskomstmæssige vilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten.   

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.  

Søger du?   

Du skal sende din ansøgning via dette link.

  Ansøgningsfristen er den 2. juni 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 24 og 25.

  Alle kvalificerede uanset alder, køn, religion og etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

 Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos Statsadvokaten i København ved kontorleder Birgit Struwe Hage på tlf. 21 46 72 06 eller mail bsh@ankl.dk. 

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk.    

Ansøgningsfrist
01-06-2024

Tiltrædelsesdato
Start hurtigst muligt

Tjänst


Arbejdstid


Arbejdssted
Statsadvokaten i København

Kontakt os

 
 
 
 


Følg oss