Vil du være med til at løfte overvågningen og planlægningen af natur og vandmiljø i Danmark? Er du drevet af ledelse og har en faglig baggrund inden for natur og miljø? Så har du nu muligheden for at blive chef for Miljøstyrelsens enhed i Herning, hvor du vil stå i spidsen for 30 engagerede faglige medarbejdere.
Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og national myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder med overvågning og forvaltning inden for områderne rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores vision er, at være proaktiv og skabe helhedsorienterede løsninger på natur- og miljøområdet i samspil med omverdenen med afsæt i et stærkt fagligt fundament. Vores kerneopgave er, at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed og skabe en balance mellem benyttelse og beskyttelse af natur og miljø samtidig med, at vi arbejder for at genoprette Danmarks biodiversitet og økosystemer.
Miljøstyrelsen har ca. 1.200 medarbejdere fordelt på ti lokationer landet over. Styrelsens hovedkontor med ca. 800 arbejdspladser er placeret i Odense. Vi bygger på et stærkt, fagligt fundament, hvor nye og erfarne medarbejdere arbejder, skaber og lærer sammen. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste.
Om stillingen Du vil få det overordnede ledelsesansvar for enheden i Herning, der arbejder inden for det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA). Enheden består af 30 dedikerede medarbejdere, hovedsageligt biologer og miljøteknikere, der ledes af en kontorchef og en chefkonsulent. Enhedens hovedopgaver omfatter overvågning af vandmiljøet og naturens tilstand, herunder registreringer af naturtyper og arter og overvågningen af vandløb, søer, kystnære farvande og grundvand, som er en central del af grundlaget for at sikre god tilstand i Natura2000-områder og implementering af EU’s vandrammedirektiv.
Dertil bliver du en del af Miljøstyrelsens samlede chefhold med ca. 40 kontorchefer samt en vigtig del af ledelsen af NOVANA-programmet sammen med syv andre engagerede og fagligt dygtige overvågningschefer. Du får en central rolle med ansvar for koordinering af overvågningen af den terrestriske natur og for at sætte rammer og retning for Danmarks naturovervågning, herunder for at fortsætte arbejdet med at udvikle og digitalisere overvågningen med nye teknologier. Du skal sikre den samlede værdikæde fra dataindsamling i og om naturen, over kvalitetssikring af data til den endelige afrapportering til Folketinget og EU-kommissionen, der samtidig danner grundlag for forvaltningsplanerne på Naturområdet.
Ansvar og opgaver
Kompetencer
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsen sker på åremålsvilkår i en 6-årig periode og i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1 på kr. 656.651 årligt i aktuelt niveau (april 2024). Ud over grundlønnen kommer et åremålstillæg på 22 % af grundløn inkl. evt. tillæg. Individuelt tillæg kan forhandles efter kvalifikationer, derudover pensionsordning og engangsvederlag efter indsats og resultater.
Hvis du er tjenestemand i forvejen, kan ansættelse som tjenestemand efter en konkret og individuel vurdering finde sted i lønramme 37.
Ansættelsesområdet for kontraktansatte chefer er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Sker ansættelse som tjenestemand er ansættelsesområdet Miljøstyrelsen. Tjenestested er Miljøstyrelsen, Lollandsvej 4G, 7400 Herning.
Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, kan du kontakte vicedirektør Lars Møller Christiansen på tlf. 24 42 93 00.
Læs mere om Miljøstyrelsens strategi her: https://mst.dk/om-miljoestyrelsen/hvad-laver-miljoestyrelsen/miljoestyrelsens-strategi-vision-og-mission
Læse mere om NOVANA her: https://mst.dk/natur-vand/overvaagning-af-vand-og-natur/
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 27. maj 2024.
Vi forventer, at der vil være testforløb inkl. tilbagemeldingssamtaler mellem den 3. juni 2024 og den 14. juni 2024 og ansættelsessamtale den 18. juni 2024. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.