”Nye broer til flere faglærte” er et projekt med forventet start d. 1/8 2024 som er skabt i et tæt og forpligtende samarbejde mellem seks VUC-institutioner og to social- og sundhedsskoler i Region Hovedstaden. Vi har en fælles målsætning om at udvikle og afprøve nye værktøjer, metoder og forløb med henblik på både at tiltrække flere voksne til at starte på en erhvervsfaglig velfærdsuddannelse og flere til at gennemføre deres uddannelse.
Der er fire hovedaktiviteter i projektet:
Projektets aktiviteter er skabt på baggrund af et pilotprojekt med omfattende analyse- og udviklingsarbejde med 50+ interviews af elever og fagpersoner, workshops og afprøvninger. Pilotprojektets styregruppe og arbejdsgruppe med repræsentation på tværs af partnerne og med både ledelses- og medarbejderrepræsentation har løbende kvalificeret indhold og ramme.
Projektet organiseres efter følgende struktur:
Projektchefens opgaver:
Projektchefen er ansvarlig for drift og fremdrift i projektet og i sekretariatet. Projektchefen er ansvarlig for styring af økonomi, herunder budgettering og aflæggelse af regnskab jf. rammerne. Dertil kommer ansvar for planlægning og afholdelse af projektets aktiviteter, kommunikation, dokumentation, afrapportering, målopfyldelse og løbende administrative opgaver. Øvrige opgaver omfatter etablering og ledelse af projektsekretariatet, sparring med sekretariatets ansatte og projektets partnere og interessenter, møder med interessenter, herunder styregruppe, arbejdsgruppe, Advisory Board og lign. Derudover vil det være en central opgave at skabe positiv opmærksomhed og opbakning til projektet i den eksterne kommunikation. Det vil også være en opgave løbende at afsøge og opsøge muligheder for at skalere indsatser og resultater ud over de oprindelige partneres institutioner og uddannelser.
Din kompetenceprofil:
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle, der kan se sig i stillingen til at søge.
Er det noget for dig? Sådan søger du:
Læg din ansøgning med bilag ind via nedenstående link.
Sekretariatet er fysisk placeret på SOSU H i Skelbækgade 1 i København. Læs mere om SOSU H her.
Den endelige, formelle godkendelse af projektet, som medfinansieres af EU Socialfonden og Region H, forventes at foreligge ultimo juli. Aflønning sker i henhold til rammerne for EU Socialfondsprojekter og gældende overenskomster.
Det er en fuldtidsstilling.
Tiltrædelse kan ske hurtigst muligt og senest 1.7 2024.
Ansøgningsfrist er d. 21.5 kl. 16. Der afholdes 1. samtaler i uge 21 og 2. samtaler i uge 22. Til samtalerne vil der være repræsentanter fra parterne til stede. Til 2. samtale vil der være en case. Onboarding forventes at finde sted i løbet af juli måned. Projektopstart, herunder bemanding af sekretariat, forventes at være d. 1.8.
Spørgsmål rettes til Helle Sloth, Chef for organisatorisk udvikling og kommunikation på mail hol@sosuh.dk eller telefon 24949577.