Jurist med interesse for udbud og contract management

Har du interesse for spændingsfeltet mellem det tekniske og jura, og trives du med at få ansvar fra dag 1? Vil du arbejde med it-udbud og it-kontrakter? Så har vi en spændende stilling til dig i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Vær med til at gennemføre omfattende it-udbud og sikre, at STAR er i front inden for leverandørstyring

Du bliver en del af Digitalisering, hvor vi bl.a. har ansvaret for it-udvikling og it-drift samt løser traditionelle embedsmandsopgaver. Det inkluderer blandt andet udbud og kontraktstyring af STARs udviklingsafdeling STAR City, der består af 100 eksterne konsulenter, der samarbejder inden for moderne og agile kontrakter, som er unikt i staten.

Stillingen vil give dig en kombination af viden og erfaring inden for it-udbud og kontrakter samt unik erfaring med et unikt it-leverandør setup. Du vil bidrage til at understøtte STARs ambition om at være frontløber i den offentlige digitalisering. 

Dine konkrete opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Gennemførelse af omfattende EU-udbud samt diverse SKI-udbud.
  • Rådgivning vedr. indkøb under tærskelværdierne.
  • Løbende kontraktstyring af kontorets kontrakter og aftaler mhp. at skabe overblik over diverse frister m.m.  
  • Hjælpe med at sikre, at it-sikkerhed og databeskyttelse bliver tænkt ind i STARs kontrakter ift. de it-løsninger, der understøtter beskæftigelsesindsatsen, herunder ift. logning, adgangsstyring, tilsyn m.v.
  • Juridisk ad hoc bistand til kontoret, bl.a. i forbindelse med indkøb, tilsyn med leverandører og databehandlere m.v.

Tilsammen vil du hjælpe os med at sikre, at kontoret – og hele styrelsen – står på sikker juridisk grund i forhold til vores aftaler og forpligtelser med leverandører og samarbejdspartnere. 

Hvem er vi?

Stillingen er forankret i Team InfoSec, hvor vi er otte dedikerede kollegaer, herunder fire jurister, som arbejder med bl.a. databeskyttelse, juridisk bistand og informations- og cybersikkerhed. Team InfoSec er en del af Digitalisering, der består af omkring 43 medarbejdere. I Digitalisering har vi ansvaret for den digitale udvikling og forvaltning af både interne sagsbehandlings-/forretningssystemer og de forretningssystemer, der understøtter beskæftigelsesindsatsen på landsplan. Vi har herudover ansvaret for den digitale implementering af politiske reformer og initiativer, herunder udvikling af selvbetjeningsløsninger m.v. Kontoret omfatter også landssupporten, der bl.a. yder support til borgere og virksomheder om brugen af Jobnet.

Er du vores nye kollega?

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • har flair for udbudsprocesser og kontraktstyring og lyst til at bruge din juridiske skarphed og grundighed samt din interesse for it i denne forbindelse
  • har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
  • trives med at have forskellige opgaver i gang samtidig og er god til at prioritere mellem opgaverne
  • indgår i god dialog og opbygger gode relationer med vores eksterne samarbejdspartnere og it-leverandører.     

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med udbud fra en politisk styret organisation, f.eks. en statslig myndighed eller en kommune. Du er også meget velkommen til at søge, hvis du er nyuddannet.  

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter den 1. august 2024.

Dit daglige arbejdssted er Vermundsgade 38, 2100 København Ø.

Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte teamchef Anne Louise Laurberg på tlf. 7221 7814 eller kontorchef Claus Balslev på tlf. 7221 7573.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. 5162 2762.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest 22. maj 2024 kl. 16.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23 og evt. 2. samtale i uge 24. 

Vi ser frem til at læse din ansøgning.
 



Vi arbejder for flest muligt i job på et bæredygtigt arbejdsmarked

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en del af Beskæftigelsesministeriet. Vores opgave er at få flest muligt i job på et bæredygtigt arbejdsmarked.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret. Det spænder fra betjening af ministeren og Folketingets partier i samarbejde med departementet - til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere, herunder arbejdsmarkedets parter. Vi har høje faglige standarder, så de politiske beslutningstagere har det bedst mulige grundlag at træffe deres beslutninger på. Vi vægter samarbejde højt, og løsningerne, som vi finder i fællesskab, har betydning for millioner af menneskers dagligdag.

Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.star.dk.
Application due
22-05-2024

Start date


Work hours


Position category


Position type
Fuldmægtig

Workplace
København

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us

Share/Print