Psykologer til børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer

Har du interesse for det familieretlige område, og har du lyst til at løse en opgave, der er betydningsfuld for børns trivsel og udvikling i brudte familier? Så er du måske én af vores nye kolleger.

Vi søger to psykologer per 1. august 2024. Én i enten Aarhus eller Aalborg samt én i enten København eller Ringsted.

 

Nye opgaver i Familieretshuset

Vi har i 2024 fået en bevilling fra Folketinget til at udarbejde børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer i sager om samvær, bopæl og forældremyndighed, der behandles i Familieretshuset. Indtil nu er disse opgaver blevet løst af eksterne psykologer. Som supplement hertil skal vi nu også løse opgaven selv. Vi har også fået en bevilling til at afprøve en ny type af rapport; børnesagkyndig vurdering, som vi laver i sager, hvor der allerede foreligger omfattende dokumentation, der belyser barnets perspektiv og behov

For at lykkes og trives i jobbet skal du benytte dig af din psykologfaglige viden om børn og familier samt tilknytning, traumer og konflikt. Du skal alene og sammen med kolleger planlægge undersøgelsesforløb med interviews, tests og samspilsobservationer. Arbejdet vil bestå af kontakt med både børn, forældre og familier i deres hjem og i vores lokaler og arbejdet vil veksle mellem borgerkontakt og selvstændigt fordybelses og skrivearbejde.

Du indgår i et team af 10-12 psykologer på tværs af landet. Teamet er nystartet fra 1. marts 2024. Derfor skal du sammen med dine kolleger være med til at udvikle tilgang og metoder for opgaveløsning. Der vil være grundig oplæring samt supervision og løbende sparring på opgaven.

Du får mulighed for at arbejde hjemme og på en af vores lokationer i enten Aalborg, Aarhus, Ringsted eller København. Idet vi sidder på forskellige lokationer prioriterer vi at mødes både fysisk og virtuelt i medarbejdergruppen, ligesom vi også mødes med borgerne virtuelt i nogle sager.

 

Personlige og faglige kvalifikationer

Du er uddannet psykolog og autoriseret. Hvis du ikke er autoriseret, er du tæt på din autorisation og har relevant erfaring. Herudover er du dygtig til at formulere dig på skrift.

Herudover forestiller vi os, at du har:

  • erfaring med børnesamtaler, samspilsobservationer, kliniske interviews og/eller tests på voksenområdet
  • erfaring med og kan se dig selv i en organisation, som arbejder ud fra en mentaliseringsbaseret tilgang til familierne
  • viden om børne- og udviklingspsykologi, familiedynamik, tilknytningsteori, krise- og traumepsykologi, konflikt og/eller om psykopatologi
  • lyst til og kan trives i arbejdet med konfliktfyldte relationer

 

Vi tilbyder

Spændende og meningsfulde opgaver, hvor din opgaveløsning og din faglighed kommer til at spille en betydningsfuld rolle i børns liv, trivsel og udvikling.

Herudover får du:

  • en grundig oplæring i de undersøgelsesmetoder teamet benytter herunder tests, observationsmetode, klinisk interview samt skrivning af erklæring
  • supervision, kollegial- og juridisk sparring
  • mulighed for hjemmearbejde og en fleksibel arbejdsuge
  • et team af dygtige psykologer, der både sætter pris på høj faglighed, men også på et godt kollegialt fællesskab. Faktisk mener vi, at det går hånd i hånd

 

Kontakt og ansættelsesvilkår

Hvis du har spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte psykolog og funktionsleder Linette Frølich Møller på lifrmo@familieretshuset.dk eller på telefon 51 63 44 22. Du kan evt. sende en sms, så kan vi aftale et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen.

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende dit CV, dit bachelor- og kandidatbevis samt evt. anden relevant dokumentation (f.eks. autorisationsbevis, specialistgodkendelse mm.) via linket ”søg stillingen” senest den 29. maj 2024.

Vi holder ansættelsessamtaler på vores lokation i Aarhus den 10. juni og på vores lokation i Ringsted den 11. juni.

Arbejdsstedet er på en af Familieretshusets lokationer og ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

Du vil blive ansat efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Familieretshuset indhenter i forbindelse med din ansættelse børneattest fra Politiet. Det er en betingelse for ansættelsen, at attesten er anmærkningsfri (blank), og at den kan opretholdes anmærkningsfri under hele ansættelsen.

Det et krav, at du har kørekort og kan stille egen bil til rådighed med kørselsbemyndigelse efter statens til enhver tid gældende regler.



Familieretshuset løser opgaver på det personretlige og familieretlige område. Familieretshuset behandler overordnet sager om brud og overgange i familien.

Det er Familieretshusets opgave at behandle sager, som handler om familien i bred forstand. På alle områder handler det om at finde de løsninger, der er bedst for hver enkelt familie.

Familieretshuset åbnede 1. april 2019 og erstattede Statsforvaltningen. Familieretshuset hører organisatorisk og budgetmæssigt under Social-, Bolig- og Ældreministeriet.
Application due
29-05-2024

Start date
01-08-2024

Work hours


Position category
Psykolog

Position type

Workplace


Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Workplace
Aarhus, Aalborg, Ringsted eller København

Follow us

Share/Print