Dataanalytikere med interesse for metode og dataanalyse

Vil du være en del af et område med en høj politisk bevågenhed? Vil du være med til at udvikle statiske analytiske modeller og andre datadrevne løsninger, der skal bidrage til en mere effektiv inddrivelse af offentlig gæld? Har du stærke metodiske og dataanalytiske evner, og har du lyst til at afprøve dem på store datamængder? Så er du måske en af vores nye dataanalytikere i kontoret for Modeller og dataløsninger.

I kontoret for Center for data, analyse og modeller udvikler vi analytiske modeller og andre dataløsninger. Modellernes beregninger anvendes dels som input til at sætte den strategiske retning for inddrivelsesområdet og dels til at optimere driften via en datadreven optimering af inddrivelsesprocesserne.

Området har en høj grad af politisk bevågenhed, så forandringer er en del af hverdagen. Vi søger nye kolleger med et højt ambitionsniveau og en god metodisk og dataanalytisk faglighed, som vil være en del af vores team.

Vi arbejder med dataanalyser og analysemodeller til inddrivelsesområdet
Du bliver en del af et kontor, der kombinerer høj faglighed med tæt samarbejde i mindre grupper. Vi har en uformel omgangstone med højt til loftet. Kontoret består af mange fagligheder - fra fysikere til sociologier – alle dog med den fællesnævner, at vi interesserer os for metode og dataanalyse samt formidling af resultater til et bredt publikum.  

Med udgangspunkt i et datawarehouse, der samler store mængder register- og transaktionsdata fra forskellige systemer, udfører vi dataanalyser og udvikler analysemodeller til inddrivelsesområdet. F.eks. udvikler vi skyldnersegmenterings- og adfærdsmodeller, fremskrivningsmodeller, kursværdimodeller samt produktionsstyringsmodeller. Modellerne anvendes blandt andet til at belyse forskellige problemstillinger og konsekvenser, der er knyttet til områdets politiske og strategiske beslutninger.

Dine arbejdsopgaver vil være at:

  • Håndtere og kombinere data og gennemføre dataanalyse på store datamængder
  • Udvikle eller videreudvikle vores statistiske/analytiske datamodeller
  • Belyse problemstillinger på inddrivelsesområdet og præge faglige drøftelser om opstilling af analysedesigns, metodevalg m.m.
  • Formidle forretningsviden og analyseresultater i eksempelvis notater eller præsentationer
  • Koordinere og styre processer ift. leverancer til vores interessenter.

Selvstændig, fagligt ansvarsfuld og grundig profil
Vi forestiller os, at du har, eller næsten er færdig med, en akademisk uddannelse på kandidatniveau indenfor et samfundsfagligt eller naturvidenskabeligt område. Du kunne fx være økonom, politolog, sociolog, matematiker eller fysiker.

Det er afgørende for din succes i stillingen, at du:

  • Via dit studie eller tidligere arbejde har praktisk erfaring med at håndtere og analysere data ved brug af kvantitative analysemetoder, fx via SQL, SAS, SPSS, Matlab, R, Python eller lignende værktøjer
  • Interesserer dig for dataanalyse og analytiske metoder, og at du er hurtig til at sætte dig ind i nye programmeringssprog
  • Er grundig, fagligt ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt på projekter med en lang tidshorisont.

Det er en fordel, hvis:

Du har en stærk analytisk sans, som gør dig i stand til at fordybe dig i komplekse problemstillinger indenfor databehandling og -analyse. Dertil har du en politisk forståelse, så du kan se konteksten, hvori dit arbejde indgår. Endelig er du i stand til at formidle dine resultater i et klart sprog, og du trives i et nogle gange travlt arbejdsmiljø, der stiller krav til både hastighed og præcision.

Grundig introduktion og oplæring
Du kan se frem til et fagligt udfordrende job med samfundsrelevante arbejdsopgaver på en arbejdsplads, som lægger stor vægt på faglighed og samarbejde. Som nyansat vil du indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb, for hurtigt at komme ind i arbejdsopgaverne. Udover introduktionsforløbet vil du blive tildelt en fast kollega fra teamet, som vil kunne hjælpe dig og besvare spørgsmål i opstartsfasen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter via linket ”Søg stillingen” senest den 28. maj 2024. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Troels Verge på telefon 72 38 93 56 eller teamleder Martin Yousif på telefon 72 37 76 10.

Der kan indgå en case og/eller person- og logikanalyse i rekrutteringsprocessen. Forud for ansættelse foretager vi restancetjek for så vidt angår restancer til det offentlige. Vi indhenter straffeattest og referencer forud for ansættelsen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Forventet tiltrædelse er den 1. september 2024 eller efter nærmere aftale.

Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Gældsstyrelsen

’Alle skal betale deres gæld til det offentlige – og vi skal gøre det let for dem.’

Gældsstyrelsen skal sikre, at så mange som muligt betaler deres gæld til det offentlige. De penge, der kommer ind, bidrager til det danske velfærdssamfund. Den vigtigste opgave for os frem mod 2030 er at bremse gældsudviklingen. Det er afgørende for den almene retsfølelse og sammenhængskraften i samfundet, at alle betaler det, de skylder til fællesskabet.

Borgere og virksomheder skal møde en åben og kommunikerende styrelse, som tager dialogen i øjenhøjde og evner at gøre det komplekse forståeligt. Derfor lægger vi vægt på at have dygtige og motiverede medarbejdere, som med høj faglighed forstår at balancere samarbejde og service med myndighedsrollen. Vi tager ansvar, og vi samarbejder om den samlede opgave og i de daglige beslutninger.

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.

Læs mere om Gældsstyrelsen på www.gaeldst.dk.

Gældsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID
179923

Application due
28-05-2024

Start date
01-09-2024

Workplace
Osvald Helmuths vej 4, 2000 Frederiksberg

Contact
Troels Verge 
Kontorchef
contacticon 72389356
contacticon
Martin Yousif 
Chefkonsulent
contacticon 72377610
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us