Vurderingsstyrelsen søger en engageret og tydelig leder med stort driftsfokus

Er du en engageret personaleleder, der brænder for driftsstyring? Vil det motivere dig at skabe strategisk retning for fagligt dygtige medarbejdere, der er i gang med en stor omstillingsproces? Vi søger en funktionsleder til Vurderingsstyrelsens Ejendomsbeskatningscenter i Svendborg.

Det er Vurderingsstyrelsens opgave at sikre retvisende, ensartede og gennemskuelige ejendomsvurderinger og beskatning af landets 2,3 mio. ejendomme. Vi arbejder for at skabe tillid til vurderingen og tryghed om beskatning af ejendomme. Ejendomsbeskatningscentret er indgangen for borger- og virksomhedshenvendelser samt sagsbehandling af ejendomsskatter, vi lægger stor vægt på, at vores sagsbehandling er gennemskuelig for borgere og virksomheder.

Stillingen som funktionsleder giver dig mulighed for at blive ansvarlig for en enhed, der arbejder med sagsbehandling og træffer skattemæssige afgørelser inden for ejendomsområdet.

Drift og strategisk sparring
Som funktionsleder i Ejendomsbeskatningscentret får du en hverdag, som spænder fra faglig ledelse over drifts- og personaleledelse til udmøntning af strategien – alt sammen for et stærkt hold dygtige medarbejdere og i tæt samspil med den øvrige ledergruppe.

Du medvirker til, at nye og erfarne medarbejdere har en høj standard i arbejdet med, at der bliver indkrævet den korrekte ejendomsværdiskat samt bidrage til beregning og udbetaling af for meget betalt ejendomsværdiskat.

Du kan se frem til et arbejde med interessante og komplekse problematikker, hvor du har fokus på stabil og kvalitetsbevidst drift og samtidig øje for en udviklingsproces, hvor arbejdsopgaver løbende afvikles og nye implementeres. Det er derfor også vigtigt, at du ikke lader dig vælte af mange forandringer.

Som funktionsleder får du ansvaret for at:

  • skabe overblik og fremdrift
  • implementering af ny ejendomsskattelov
  • sikre fokus på kvalitet og faglighed i enheden
  • bidrage til den tværgående koordinering og sparring
  • sikre medarbejdernes kompetenceudvikling
  • omsætte strategier, politikker og mål til egen enhed
  • have blik for forandringsledelse.

Du bliver en del af et godt kollegaskab i vores lederteam, der består af en underdirektør, en kontorchef, ni funktionsledere og to souschefer. Vi har stort fokus på at skabe værdi for dig og dine medarbejdere gennem et fagligt inspirerede og udviklende arbejdsmiljø i Svendborg.

Talent for ledelse og en stærk forretningsforståelse
Det er ikke vigtigt for os, hvilken uddannelsesmæssigbaggrund du kommer med, men det er vigtigt, at du har solid erfaring med ledelse af medarbejdere og specialister, som driver en administrativ opgave. Du vægter nærværende ledelse højt og formår at have fokus på at skabe trivsel og motivation i enheden.

Vi sørger for en grundig faglig oplæring på vores område og administrativ støtte, så du med tiden vil få den fornødne ballast, til at kunne agere faglig sparring for dine medarbejdere og kolleger.

Som person har du stor personlig gennemslagskraft, arbejder resultatorienteret og har en god forståelse for driftsstyring. Du trives i en politisk styret organisation, hvor din enheds opgave har stor bevågenhed internt i styrelsen og i offentligheden. Du formår at have overblikket og kan derfor sætte retning for arbejdet i en omskiftelig hverdag, samtidig med at du hurtigt kan trække af på beslutninger, når der er behov for det.  

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 5. juni 2024.  Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst underdirektør Hanne Michaelsen på 72 37 27 09.

Forventede tiltrædelsesdato er den 1. august 2024 eller efter aftale.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Vi afholder 1. samtaler den 14. juni og 2. samtaler den 20. juni. Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Stillingen er klassificereret i lønramme 36. Stillingen besættes på overenskomstvilkår. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Bryghusvej 30, 5700 Svendborg.

Hvis du i forvejen er tjenestemand og ansat internt i Skatteministeriet, skal du stile din ansøgning til Kongen.

Om Vurderingsstyrelsen

’Vi sikrer, at boligejerne får en mere retvisende og gennemskuelig ejendomsvurdering’

Vurderingsstyrelsen varetager alle forhold om ejendomsvurdering og beskatning af ejendomme. Styrelsens opgave er at udarbejde mere retvisende og gennemskuelige offentlige vurderinger af grunde og ejendomme og sikre korrekt betaling af skatten på baggrund af disse. Fremtidens vurderinger bliver baseret på nye og detaljerede data. Det skal sikre, at borgere og virksomheder kan have tillid til, at de bliver beskattet på et korrekt grundlag. Vores værdier er ansvar, udsyn, faglighed og samarbejde.  

Vi er en arbejdsplads med mange forskellige fagligheder. De er alle i spil i dagligdagen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur, hvor alle trives, tager ansvar og bidrager til den fælles opgave. Vi har et godt kollegaskab med en uformel omgangstone og vi tror på, at en fornuftig balance mellem arbejdsliv og privatliv giver motiverede og tilfredse medarbejdere.

Vurderingsstyrelsen har ca. 900 ansatte og er en arbejdsplads i vækst, og vi har derfor løbende brug for nye, engagerede kolleger.

Læs mere om Vurderingsstyrelsen på www.vurdst.dk.

Vurderingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID
179927

Application due
05-06-2024

Start date
01-08-2024

Workplace
Bryghusvej 30, 5700 Svendborg

Contact
Hanne Michaelsen 
Underdirektør
contacticon 72372709
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us