Færdselsstyrelsen logo

Færdselsstyrelsen søger to planlæggere til team Planlægning

Vil du være en del af et team, der løser en lang række opgaver inden for kørekortområdet? Er du omstillingsparat og servicemindet, og har du let til grin? Så er det måske dig, vi mangler. 

Vi har pt. to ledige stillinger. Den ene er en fast stilling og den anden et barselsvikariat, som løber frem til udgangen af april måned 2025. Begge stillinger er til besættelse hurtigst muligt. 

Teamet
Du bliver tilknyttet team Planlægning og din arbejdsplads er på Egtved Alle i Kolding.

Teamet er et fagligt fællesskab med 22 kollegaer – såvel andre administrative konsulenter, jurister og inspektører, som løser en række opgaver inden for kørekortområdet. 

Vi er et energisk og ambitiøst team, som kan lide at have det sjovt sammen. 

Vi har travlt, men vi træder til for hinanden, når det er nødvendigt og har blik for, hvordan vi tilrettelægger og opgavestyrer vores indsats bedst ud fra de kompetencer og præferencer, vi hver især besidder. 

Som planlægger får du ansvaret for at planlægge og frigive køreprøver for et geografisk afgrænset område. Arbejdet kræver en høj grad af systematik, og det er vigtigt, at du har et stort drive og gåpåmod. 

Vi lover dig en grundig oplæring og stor frihed under ansvar.

Om dig
Vi lægger vægt på, at  

  • du arbejder udpræget systematisk, omhyggeligt og har blik for detaljen, men du formår også at skifte kurs, når der er behov for det
  • du arbejder effektivt, selvstændigt og kan bevare overblikket
  • du udviser engagement, tillid, deler din viden og er god til at samarbejde
  • du ønsker at arbejde i et effektivt miljø, hvor der stilles krav til kvaliteten i arbejdet samtidig med, at der ydes en høj service til organisationen og vores samarbejdspartnere

Du har eventuelt bestået kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration eller har anden tilsvarende relevant uddannelsesmæssig baggrund eller erfaring. Det vigtigste er, at du har det rette mindset og vil bidrage positivt i vores team.
 
Ansættelsesvilkår  
Der er tale om fuldtidsstillinger med tiltrædelse hurtigst muligt. 

Arbejdsstedet er Færdselsstyrelsen i Kolding, og ansættelsesområdet vil være Transportministeriet med tilhørende institutioner.

Du vil blive ansat som kontorfunktionær og ansættelsen er omfattet af organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) og Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).
 
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Line Dyrvig-Pedersen, tlf. nr. 41 87 55 34. Send evt. en sms, så ringer Line tilbage.
 
Ansøgning
Du søger stillingen via nedenstående link. Her uploader du ansøgning, CV, karakterblad, eksamensbevis og eventuelt anden relevant dokumentation. Vi skal modtage din ansøgning senest tirsdag den 21. maj 2024.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 24. maj og mandag den 27.maj 2024.

Har du lyst til at vide mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision kan du læse mere herom på www.fstyr.dk

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge. 
 

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er godt 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse. Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.

Application due
21-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Workplace
Færdselsstyrelsen

Work hours
Fuldtid

Position title


Position category
Kontorfunktionær

Contact


Follow us