Jordemoderuddannelsen
UC SYD søger adjunkt / lektor til jordemoderuddannelsen i Esbjerg

Brænder du for at formidle dit fag som jordemoder?
Har du måske en særlig interesse for psykologi og pædagogik eller for mikrobiologi og akut obstetrik?
Så kan det være, at du er den, vi søger til en fast stilling på 30 timer eller til en tidsbegrænset ansættelse på 22,5 timer i 23 måneder på Jordemoderuddannelsen Esbjerg UC SYD.

Dine arbejdsopgaver
Du skal primært undervise inden for det jordemoderfaglige område suppleret med humanvidenskabelige og / eller sundhedsvidenskabelige emner. Via workshops og simulationsundervisning på forskellige niveauer i uddannelsen kommer du til at være med til at skabe sammenhæng imellem teori og praksis. Der vil også være opgaver relateret til udvikling af uddannelsen - måske noget om CO2-reducerende jordemoderpraksis, akupressur, rebozo eller dit særlige interesseområde, eller hvad en snarlig uddannelsesreform fordrer?

Når du underviser de studerende inden for dine fagområder, har du hovedansvaret for at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisningen. Du kommer også til at fungere som vejleder for studerende i forbindelse med deres opgave- og projektarbejde, ligesom du vil være med til at føre de studerende til både teoretiske og kliniske eksamener.

Du vil også kunne være med til at bidrage til at udvikle undervisningen på efter- og videreuddannelsesniveau og til udviklingsorienterede aktiviteter afhængigt af din baggrund, dine kompetencer og uddannelsens videns behov.

Fagligt samarbejde er en del af hverdagen. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor du sparrer og samarbejder med dine kolleger - mest monofagligt, men også tværprofessionelt i UC SYD og med kliniske kollegaer rundt om på sygehusene i regionen. Sammen sørger I for gode undervisningsforløb med udgangspunkt i UC SYDs vision om: Professionsfaglig dannelse tæt på praksis med hoved, hånd og hjerte.

Du vil få en varieret hverdag med en høj grad af metodefrihed i opgaveløsningen – en hverdag med plads til både selvstændig fordybelse og til samspil med kollegaer og studerende, hvorved god kvalitet i arbejdet, hverdagen og også uddannelsen sikres.

Din profil og baggrund
Du skal indgå i vores undervisergruppe på jordemoderuddannelsen.

Som en del af gruppen er det vigtigt, at du kan genkende dig selv i følgende: 
Tydelig engageret underviser og en stærk formidler. Det viser du bl.a. i det daglige samarbejde med studerende og kolleger. Du formår, med udgangspunkt i din faglighed og erfaring, at koble teori og praksis i din undervisning, så̊ du fremstår som en rollemodel for de studerende. Du eksperimenterer gerne for at finde nye veje til god inddragende undervisning både i undervisningslokalet og måske virtuelt.

Evner at sætte din viden og dine kompetencer i spil i uddannelsens simulationsaktiviteter. Med afsæt i praksisrelevante problemstillinger formår du at skabe læringsforløb for de studerende, der bidrager til et højt læringsniveau og sammenhæng i uddannelsen.

Arbejder selvstændigt og skaber sammenhæng i et job med mange kasketter. Du kan danne overblik og holde kursen, så de studerende kan se den røde tråd i den måde undervisningen tilrettelægges på gennem uddannelsen. 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en bred klinisk jordemodererfaring samt akademiske kompetencer på master-, kandidat- eller ph.d.-niveau
  • har undervisningserfaring og en nysgerrig tilgang til arbejdet med læring og formidling
  • har erfaring med forsknings- og udviklingsarbejde
  • har erfaring med at disponere din tid i et varierende opgaveload og kan trives med det
  • har lyst til at være en synlig og nærværende kollega

Dine kolleger
Du bliver en del af et miljø med dygtige undervisere i en gruppe af engagerede og hjælpsomme kollegaer. Vi arbejder både selvstændigt og løfter i flok ud fra vores forskellige interesse- og kompetenceprofiler. Uddannelsen har otte fastansatte undervisere, en studievejleder, en studieleder, en række eksternt tilknyttede undervisere og ca. 200 studerende på grunduddannelsen. Samtidig er vi en del af et stort tværprofessionelt miljø på UC SYD, og uddannelsen har et tæt kollegialt fællesskab med undervisere på sygeplejerskeuddannelsen, som vi deler lokaler med.

Sådan ansøger du
Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem senest den 9. juni 2024 kl. 23.59

  • En fast stilling på 30 timer med tiltrædelse den 1. august 2024 med lektorkvalificeringskrav
  • En tidsbegrænset stilling på 22,5 timer med tiltrædelse den 1. august 2024 og udløb den 30. juni 2026 uden lektorkvalificeringskrav
  • Du bedes angive hvilken af stillingstyperne, du ansøger
  • Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17.06.2024
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte studieleder Lene Kjærgård-Jensen på 7266 2806

UC SYD ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset alder, køn, etnisk tilhørsforhold, religion, handicap eller seksuel orientering, til at søge ledige stillinger hos os.

Løn- og ansættelsesvilkår
Som underviser ved UC SYD vil du blive ansat som adjunkt eller lektor, og din ansættelse vil være omfattet af bekendtgørelse om stillingsstruktur ved blandt andet professionshøjskoler.
Ved ansættelse som adjunkt er der krav om, at du inden for fire år gennemgår en lektorkvalificering. I den forbindelse skal der afvikles en større del af undervisningsforpligtelsen inden for områderne videreuddannelse og forskning/udvikling. Direkte ansættelse som lektor kræver forudgående positiv lektorbedømmelse efter bekendtgørelse nr. 762 af 25. juni 2013 eller senere bekendtgørelse om lektorkvalificering.

UC SYD er Syd- og Sønderjyllands største uddannelsesinstitution, og vi er én ud af seks danske professionshøjskoler. Fra vest til øst og sydpå er vi til stede i Esbjerg, Kolding, Haderslev og Aabenraa med specialiserede, tværfaglige uddannelses- og forskningsmiljøer. Vi uddanner fremtidens lærere, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og mange flere. Vi udbyder en lang række efter - og videreuddannelser og bedriver udvikling og forskning inden for pædagogik, sundhed og samfundsfag. For os handler det om at blive professionel med hoved, hånd og hjerte. Vi er en vigtig vidensinstitution, et samlingspunkt for landsdelen med omkring 5.600 studerende på grunduddannelserne, heraf 700 internationale, 3.500 på videreuddannelserne og en arbejdsplads for knap 650 medarbejdere fordelt på vores fire campusser. Du kan læse mere om os på ucsyd.dk.

Application due
09-06-2024

Start date
01-08-2024

Work hours


Position category


Position type

Workplace


Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
Follow us