Jurist til intern juridisk bistand i klagesagsbehandlingen

Har du erfaring med forvaltningsret? Er du interesseret i at dykke ned i en bred vifte af opgaver, hvor du understøtter dine sagsbehandlende kolleger i klagesagsbehandlingen? Bliv en del af kontoret Jura og Sagsprocesser. Her får du en alsidig arbejdsdag, hvor du både fordyber dig i større, komplekse opgaver og løser mindre opgaver fra dag til dag. Du kan præge dine opgaver efter dine juridiske interesser. 

Du bidrager til, at klagesagsbehandlingen sker korrekt og effektivt
Jura og Sagsprocesser er et mindre kontor med 7 medarbejdere – alle jurister. Vi er klar til at tage imod en ny kollega, som har lyst til at indgå i vores faglige og sociale fællesskab. Sammen løfter vi en række klagesagsunderstøttende opgaver – fra udarbejdelse af instruktioner til sparring om procesregler og undervisning af kolleger.   

Kontoret håndterer intern juridisk bistand i klagesagsbehandlingen. Du vil derfor arbejde med forvaltningsretlige og skatteforvaltningsretlige procesregler og rådgive styrelsens sagsbehandlere. Du skal finde det interessant både at yde hurtig bistand, når vores sagsbehandlere stiller mere simple spørgsmål, og grave dig ned, når komplekse problemstillinger skal løses, og procesregler skal fortolkes. Du bidrager til, at klagesagsbehandlingen sker korrekt og effektivt ved juridisk at understøtte sagsbehandlingsprocessen.

Vi lægger vægt på at løfte blikket og se, hvordan vores opgaveløsning passer ind i helheden. Fordi vi er et understøttende kontor, har vi et særligt fokus på hele tiden at samle bolde op og agere på dem. Vi har en høj faglighed og en stærk sparringskultur, hvor vi gerne tager fat i hinanden for at vende en problemstilling.  

Vi tilrettelægger et oplæringsforløb, så du er godt klædt på til at løse opgaverne, og et skræddersyet onboardingprogram. Vi tilbyder gode faglige udviklingsmuligheder i form af fx uddannelse.
I Skatteankestyrelsen understøtter vi fleksible arbejdsvilkår, og arbejdstilrettelæggelsen drøfter du med din leder med udgangspunkt i den samlede opgaveløsning.

Dine ansvarsområder og primære opgaver
Du får mulighed for at præge dine opgaver i retning af dine juridiske interesser. Alt efter dine kompetencer kan du bidrage til at:

  • give juridisk bistand og besvare henvendelser fra sagsbehandlerne
  • rådgive, formidle og sparre om forvaltnings- og skatteforvaltningsretlige procesregler
  • skrive juridiske analyser og materiale, fx procesbeskrivelser, instrukser, vejledninger og standardbreve
  • behandle aktindsigtsanmodninger og fordele klagesager til de sagsbehandlende kontorer.

Med de opgaver forestiller vi os, at du

  • er uddannet jurist og har indsigt i og interesse for forvaltningsret. Du har sandsynligvis erfaring fra en tilsvarende stilling eller med sagsbehandling.  
  • kan omsætte dine juridiske kompetencer til at løse konkrete problemstillinger og er nysgerrig på at lære en masse om styrelsens fagområde.
  • kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt, og altid har modtageren i centrum.
  • kan lide at arbejde selvstændigt og samtidig gerne vil skabe gode samarbejdsrelationer og blive en aktiv del af et stærkt fagligt sparringsmiljø.

Din nye kollega Laura Normann Güngerich glæder sig til at møde dig
”I Jura og Sagsprocesser står vi til rådighed for forretningen og løser de opgaver, der er brug for. Du kan derfor se frem til en varieret arbejdsdag, hvor nogle opgaver kræver mere fordybelse, mens andre kan løses her og nu. Den alsidighed kan jeg selv godt lide. Vi prioriterer et godt samarbejde i kontoret og spørger gerne hinanden til råds. Vi interesserer os for hinanden, og vi har en god tradition med at tjekke ind hos hinanden hver morgen for at dele stort og småt – det er ret sjovt og hyggeligt”, fortæller Laura Normann Güngerich.

Vidste du …

… at Skatteankestyrelsen er en af landets største juridiske arbejdspladser, der dækker hele spektret af kompleksitet i skatteretten – lige fra ejendomsvurdering til transfer pricing og beskatning af lønmodtagere.

… at Skatteankestyrelsen er en uafhængig klagemyndighed. Det betyder, at når en borger eller virksomhed har fået en afgørelse fra fx Skattestyrelsen, som de ikke er enige i, så kan de klage til os. Det kan handle om, hvilken skat eller moms de skal betale. Vores vigtigste opgave er at hjælpe borgere og virksomheder med at få den korrekte afgørelse i deres sag inden for en rimelig sagsbehandlingstid. Hver dag går vi på arbejde for at sikre retssikkerhed, og det, synes vi, giver vores arbejde mening.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Upload din ansøgning, dit CV og eksamensbevis via linket ”Søg jobbet” senest den 5. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Simon Klyver Mørk på telefonnummer 3376 0718. Ønsker du at høre mere om opgaverne fra en eventuelt kommende kollega, er du velkommen til at kontakte Laura Normann Güngerich på telefonnummer 3376 2307.

Vi læser ansøgninger løbende og afholder 1. samtaler den 11. og 12. juni 2024 og 2. samtaler den 17. juni 2024. Vi bruger personligheds- og adfærdstest og eventuelt logisk test som dialogværktøj på 2. samtaler.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC).

Startdato og arbejdssted
Startdato er 1. august 2024 eller efter aftale.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Skatteankestyrelsen ligger helt centralt i København ved Vesterport Station. Dit arbejdssted er Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V.  

Om Skatteankestyrelsen 

Skatteankestyrelsen behandler klager over skat og vurdering. Vores opgave er at sikre korrekte, uafhængige og forståelige afgørelser til rette tid. Vi er et fælles sekretariat for Landsskatteretten og skatteankenævnene, vurderingsankenævnene og motorankenævnene, som træffer den endelige afgørelse i de fleste sager.

Vi har medarbejdere fordelt på kontorer i Aalborg, Silkeborg, Odense og København.

Skatteankestyrelsen opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Stillings-ID
180019

Application due
05-06-2024

Start date
01-08-2024

Work hours


Workplace
København

Workplace
Ved Vesterport 6, 4. sal, 1612 København V

Contact
Simon Klyver Mørk 
Kontorchef
contacticon 33760718
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us