Økonomiministeriet logo
Økonomiministeriet søger nysgerrige og samarbejdsorienterede generalister med analytisk tæft og lyst til at arbejde med struktur- og reformpolitik

Vi er på udkig efter 1-2 nye kolleger med interesse for struktur- og reformpolitik, som har lyst til at arbejde med de store samfundsdagsordener på fx velfærdsområdet og det grønne område.

Du vil konkret både skulle arbejde med større analyser, regeringssager- og koordination samt bidrage til at rådgive vores minister om konkrete sager inden for dit område.

Økonomiministeriet er et stadig nyt, lille fleksibelt hus med et stærkt fællesskab, og vi er i fuld gang med at indfri ministeriets høje ambitioner, hvor vi bl.a. sætter teamperformance, holdånd og trivsel i højsædet.

Om stillingen

Vi søger dygtige generalister til at løfte opgaverne med at gøre Danmark bedre sammen med os. Bliver det dig, får du chancen for at udvikle dig selv og din karriere i et ministerium med en helt central rolle i rådgivningen og planlægningen i forhold til regeringens arbejde.

Vi ønsker at finde de helt rigtige kandidater - både med stor erfaring og nyuddannede - og spændet derimellem.

Stillingen vil give dig stor faglig indsigt i samspillet mellem den politiske beslutningsproces og tilrettelæggelsen af regeringens prioriteter.

Du vil særligt komme til at beskæftige dig med:

  • Beslutningsoplæg og analyser til regeringen inden for væsentlige samfundsområder
  • Ministerbetjening
  • Regeringskoordination

I opgaveløsningen lægger vi vægt på, at problemstillinger tilgås analytisk og med blik for tværgående politiske prioriteringer.

Du kan forvente varierende arbejdsdage, hvor der er perioder med plads til fordybelse og perioder med dagsaktuelle sager med kort frist. Den ene dag er du måske fordybet i en større analyse eller regeringssag, og den næste dag skal du bidrage til at rådgive ministeren om en konkret sag på lige netop dit arbejdsområde.

Om Økonomiministeriet

Vi har en klar ambition om at blive en arbejdsplads med høj faglighed og højt engagement, plads til nytænkning, og ikke mindst at vi løfter som et hold – særligt når arbejdet til tider vil foregå i et højt tempo.

Vi lægger stor vægt på at opbygge en læringskultur, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden. Du vil opleve at udvikle dig selv og din karriere i et relativt nyt ministerium med en helt central rolle i rådgivning og planlægning af regeringens politik.

Derudover er Økonomiministeriet et lille departement med ca. 75 ansatte, hvor vi kender hinanden og samarbejder på tværs af huset og har stort fokus på trivsel, fællesskab og udvikling. Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og forstår, at vores medarbejdere har forskellige behov for fleksibilitet i hverdagen.

Økonomiministeriet har et stort fokus på trivsel og faglig nysgerrighed. Torsdag morgen er der fællessang for dem, der har lyst, og derudover har vi en aktiv personaleforening, der bidrager til fællesskabet på tværs af huset.

Ministeriet har en stor nysgerrighed på omverdenen, hvorfor du vil opleve, at vi jævnligt tager på faglige besøg i såvel den offentlige som den private sektor. Derudover vil der løbende være sociale og faglige kontorarrangementer.

Du vil have din dagligdag i et ungt miljø i Kontor for Struktur- og Reformpolitik.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse (cand.polit., cand.oecon. cand.scient.pol. eller lignende). Derudover er det vigtigt for os, at du:

  • er en holdspiller, tillidsfuld og ordentlig i dit samarbejde med andre
  • er fagligt ambitiøs, analytisk stærk og nysgerrig. Vi lægger vægt på, at du både formår at se de store sammenhænge og at gå i detaljen.
  • følger med i og forstår samfundsøkonomiske udfordringer, og du kan identificere mulige løsninger.
  • formidler klart og præcist. Du skal kunne skære ind til benet i en sag, og din analyse skal være til at forstå - også for kolleger og samarbejdspartnere uden for dit fagområde.

Du har lyst til at arbejde tæt på de politiske processer og trives i en hverdag, hvor det til tider går stærkt med korte deadlines.

Derudover ser du det som en spændende udfordring at være med på Økonomiministeriets rejse fra starten, og du har lyst til at bidrage til opbygningen af et motiverende og udviklende arbejdsmiljø.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Økonomiministeriets departement.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Jonassen på telefon (33 92 42 12).

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse den 1. august eller efter nærmere aftale.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 29. maj 2024.

Vi vil løbende afholde samtaler med relevante ansøgere.

Økonomiministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Økonomiministeriet spiller en central rolle for regeringens økonomiske politik og understøtter regeringens struktur- og reformpolitiske arbejde med at sikre en stærk dansk økonomi og et moderne velfærdssamfund.

Ministeriet varetager overvågning og vurdering af dansk økonomi og udgiver Økonomisk Redegørelse. Herudover varetager ministeriet sager vedrørende De Økonomiske Råd, lovmodellen samt vurderinger vedrørende fordeling og incitamenter.

Endelig står Økonomiministeriet for Danmarks samarbejde på EU’s økonomisk-politiske område (ECOFIN) samt en række øvrige områder af international økonomi.
Application due
29-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type

Workplace


Contact
Jakob Jonassen
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
Follow us