Økonomiministeriet logo
Studentermedhjælpere til Økonomiministeriet

Vi er derfor på udkig efter studentermedhjælpere, der har lyst til at bidrage til Økonomiministeriets arbejde på tværs af huset.

 

Om stillingen

Vi søger 1-2 dygtige, positive studentermedhjælpere med gåpåmod, der kan hjælpe til med forskelligartede opgaver i Økonomiministeriet. Bliver det dig, får du chancen for at prøve kræfter med arbejdet i centraladministrationen i et nyt ministerium.

Afhængigt af dine kvalifikationer og uddannelsesmæssige baggrund vil din rolle som studentermedhjælper blive at bistå Økonomiministeriets ansatte med fx økonomi- og serviceopgaver, administrative opgaver, håndtering af skriftlige oplæg, udarbejdelse af mødesager mv.

 

Om Økonomiministeriet

Økonomiministeriet er et lille departement med ca. 75 ansatte, hvor vi kender hinanden og samarbejder på tværs af huset. Vi lægger stor vægt på at opbygge en læringskultur, hvor vi både udfordrer og hjælper hinanden.

Økonomiministeriet består af tre afdelinger:

  • Struktur- og reformpolitik og Koncernstyring
  • International økonomi og finansielle forhold
  • Dansk økonomi  

Derudover er der ministersekretariat og en presseafdeling.

Vi er et hus med højt til loftet, og vi ønsker at inkludere studentermedhjælpere så meget som muligt i husets arbejde. Vi er en arbejdsplads med høj faglighed, højt engagement og vi løfter i flok – særligt når arbejdet til tider foregår i et højt tempo.

Vi har en fleksibel arbejdstilrettelæggelse og forstår, at vores medarbejdere har forskellige behov for fleksibilitet i hverdagen. Torsdag morgen er der fællessang for dem, der har lyst, og derudover har vi en aktiv personaleforening, der bidrager til fællesskabet på tværs af huset.

Om dig

Du er studerende på en relevant akademisk uddannelse.

Derudover er det vigtigt for os, at du:

  • Er en holdspiller, tillidsfuld og ordentlig i dit samarbejde med andre.
  • Er analytisk stærk, nysgerrig og besidder gode formidlingsevner.
  • Er initiativrig og har mod på selvstændigt at tilrettelægge længere arbejdsforløb og komme med input til løsningsforslag.
  • Ønsker at tage aktivt del i kontorets dagligdag og aktiviteter.
  • Har lyst til at arbejde tæt på de politiske processer og trives i en hverdag, hvor det til tider går stærkt.

 

Ansættelsesvilkår

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Stillingen er en studenterstilling på fx 15 timer om ugen eller efter nærmere aftale. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie, og der vil være fleksibilitet, når studiet kræver mere af din tid, fx i eksamensperioder.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.

Ansættelsesområdet er Økonomiministeriets departement.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Morten Kyster Hvelplund på mail mokyh@oem.dk (telefon: 23 11 17 12).

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen”, senest den 25. juni 2023.

Vi forventer at afholde samtaler løbende med henblik på tiltrædelse hurtigst muligt.

Økonomiministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Økonomiministeriet spiller en central rolle for regeringens økonomiske politik og understøtter regeringens struktur- og reformpolitiske arbejde med at sikre en stærk dansk økonomi og et moderne velfærdssamfund.

Ministeriet varetager overvågning og vurdering af dansk økonomi og udgiver Økonomisk Redegørelse. Herudover varetager ministeriet sager vedrørende De Økonomiske Råd, lovmodellen samt vurderinger vedrørende fordeling og incitamenter.

Endelig står Økonomiministeriet for Danmarks samarbejde på EU’s økonomisk-politiske område (ECOFIN) samt en række øvrige områder af international økonomi.
Application due
25-06-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type

Workplace


Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
Follow us