Regnskabsmedarbejder med interesse for allround-bogholderiopgaver

Har du lyst til at arbejde med regnskabsopgaver knyttet til store drifts- og tilskudsbevillinger på beskæftigelsesområdet? Går du op i, at tallene stemmer og orden i regnskabet. Så har vi en spændende stilling til dig, hvor du vil få mulighed for at udvikle dig og bidrage med dine kompetencer og gode ideer.

Regnskab og økonomistyring i et stærkt teamsamarbejde

Vi søger lige nu en regnskabsmedarbejder til vores regnskabsteam, hvor du vil komme til at arbejde med regnskab for hele styrelsens driftsøkonomi. Dine arbejdsopgaver vil bestå af en blanding af regnskabsopgaver i statens systemer på både debitor, kreditor og finansområdet og controllingopgaver. 

Dine konkrete ansvarsområder og opgaver sammensætter vi på baggrund af din faglige profil, men blandt de mulige opgaver kan vi især fremhæve følgende:  

  • fakturahåndtering i IndFak
  • bogføringsopgaver i Navision Stat
  • controllingopgaver
  • medvirke til at sikre et stærkt kontrolmiljø på økonomiområdet 
  • administrative opgaver i relation til styrelsens tilskudsbevillinger i TAS
  • tage del i udarbejdelsen af regnskabserklæringer og regnskabsgodkendelser i SKS
  • bidrag til periode- og årsafslutning

Som en del af regnskabsteamet kommer du til at deltage i kontorets daglige arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde og gensidig sparring. Arbejdet foregår i et tæt samarbejde med styrelsens øvrige kontorer og departementets økonomikontor.

Om kontoret

I Økonomi har vi ansvaret for det samlede budget og regnskab for styrelsen. Derudover administrerer vi tilskudsbevillinger og statsrefusion til kommuner m.fl. for et større milliardbeløb. 

Økonomi har en nøglerolle i udarbejdelse af ledelsesinformation og beslutningsoplæg til styrelsens direktion til brug for strategiske prioriteringer af styrelsens samlede økonomi. Kontoret har desuden ansvaret for den løbende udvikling af styrelsens interne finansielle kontrolmiljø.

Vi er 33 medarbejdere i kontoret, som er organiseret i fem delvist overlappende teams, og vi samarbejder på kryds og tværs. Vi går op i et godt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor der altid er plads til at hjælpe hinanden. I ledelsen i kontoret lægger vi vægt på at være tilgængelige, sætte en tydelig retning og give dig konkret feedback på dine arbejdsopgaver, så du får de bedst mulige forudsætninger for at lykkes og udvikle dig. Vi går op i, at der er en god balance mellem arbejdsliv og fritid.

Når øjnene skal have en pause fra skærmen, skruer vi op for musikken til fælles kontormotion en gang dagligt. Vi prioriterer også tid til fælles morgenmad om fredagen og andre sociale arrangementer. 

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du:  

  • har en solid talforståelse og erfaring med regnskabsopgaver  
  • har lyst til at arbejde med økonomistyring og controlling
  • er god til at samarbejde og kan lide at indgå i samarbejder med mange forskellige mennesker 
  • er grundig og kan arbejde selvstændigt og effektivt  
  • har godt humør og som en naturlig ting engagerer dig i dine kolleger og det sociale liv på din arbejdsplads. 

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til statens regnskabssystemer, herunder IndFak, og Navision Stat. Vi sørger selvfølgelig for faglig sparring og god oplæring. Der vil være gode muligheder for at udvikle dig i stillingen og sætte dit præg på opgaveløsningen.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt eller senest den 1. oktober 2024.

Dit daglige arbejdssted er Vermundsgade 38, 2100 København Ø.

Du bliver ansat som kontorfunktionær efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Teamchef Line Søndervang Christensen på tlf. nr. 7221 7810.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. nr. 5162 2762 (fra den 7. august).

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 18. august 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.
 



Vi arbejder for flest muligt i job på et bæredygtigt arbejdsmarked

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en del af Beskæftigelsesministeriet. Vores opgave er at få flest muligt i job på et bæredygtigt arbejdsmarked.

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret. Det spænder fra betjening af ministeren og Folketingets partier i samarbejde med departementet - til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere, herunder arbejdsmarkedets parter. Vi har høje faglige standarder, så de politiske beslutningstagere har det bedst mulige grundlag at træffe deres beslutninger på. Vi vægter samarbejde højt, og løsningerne, som vi finder i fællesskab, har betydning for millioner af menneskers dagligdag.

Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.star.dk.
Application due
18-08-2024

Start date


Work hours


Position category


Position type
Kontorfunktionær

Workplace
København

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us

Share/Print