Studentermedhjælper til stort udviklingsprojekt

Vil du hjælpe med at sikre overblikket i udviklingen og implementeringen af et af statens helt centrale it-løsninger? Er du struktureret og god til at holde styr på detaljerne? Så er det måske dig, vi leder efter som ny student i Økonomistyrelsen.

Om stillingen

I Økonomistyrelsen er vi i fuld gang med at planlægge ét af de helt store statslige udviklingsprojekter. Statens Lønløsning, der hver måned anvendes til at beregne løn og tjenestemandspension til ca. 350.000 personer, skal moderniseres og fremtidssikres. Projektet har været igennem en grundig analysefase og i august 2024 påbegyndes gennemførelsesfasen.

Du bliver ansat som student i projektets Project Management Office (PMO). PMO’et udfører daglig sekretariatsbetjening for projektledelsen, herunder kontrol af fx økonomi, rapportering til styregruppen og koordinering af aktiviteter i tæt samarbejde med projektets interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil skulle understøtte de øvrige deltagere i PMO’et i både faste og ad hoc opgaver.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Udarbejdelse af mødemateriale til styregruppemøder og referencegruppemøder
  • Mødeindkaldelser
  • Diverse kommunikationsopgaver
  • Sparring med den øvrige projektledelse og med samarbejdspartnere.

Vi lægger vægt på, at du oplever en faglig udvikling og får et indblik i, hvordan staten og de interne processer fungerer. Der er derfor god mulighed for at udvikle dine kompetencer og løbende varetage flere og større opgaver i overensstemmelse med kompetencer og initiativ.

Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med dit studie på fx It-universitet, som statskundskaber eller noget helt tredje. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke det vigtigste, men vi forventer dog, at du har en stærk interesse for at arbejde i centraladministrationen og har mod på at udvikle dig. Derudover forventer vi, at du:

  • Er engageret og tager et selvstændigt ansvar
  • Har interesse for at arbejde i en politisk kontekst
  • Er struktureret og detaljeorienteret
  • Har gode samarbejdsevner
  • Har gode færdigheder i Office-pakken.

Om os

Vi tilbyder en arbejdsplads i hjertet af København tæt på Kongens Nytorv og Kongens Have med gode muligheder for offentlig transport.

Du kommer til at blive en del af Kontor for Løn og Pensionssystem i Økonomistyrelsen. Kontoret består af en gruppe fagligt dygtige medarbejdere, der varetager forskellige projekt-, drifts- og udviklingsopgaver. Vi lægger vægt på en uformel og uhøjtidelig omgangstone samtidig med, at vi har fokus på at skabe resultater og løsninger af høj kvalitet. Vi passer på hinanden og tror på, at samarbejde og fælles opgaveløsning er forudsætningen for at nå i mål.

Vi har tilrettelagt et onboardingforløb for dig, så du hurtigt kommer ind i kontorets opgaver og får dine egne opgaver samt lærer dine nye kollegaer at kende.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår

Den forventede arbejdstid er ca. 15 timer om ugen. Der er mulighed for at tilpasse din arbejdstid efter din undervisning samt dine eksamensperioder. Samtidig forventer vi, at du er fleksibel i de perioder, hvor projektet har behov for at komme i mål med større aktiviteter.

Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens IT, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Sanne Mi Poulsen på telefon 24 43 24 72 eller e-mail, sanpou@oes.dk.

Er det dig, vi søger?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 31. august 2024. Vi afholder samtaler løbende.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Application due
31-08-2024

Workplace
København

Contact
 
 
 
 
Share