Sekretariatet for Forbrugerombudsmanden
Studenter til ansættelse hos Forbrugerombudsmanden

Er du stud. jur., og kunne du tænke dig at arbejde med et retsområde, der har stor samfundsmæssig relevans og mediemæssig bevågenhed? Så send os en ansøgning, for vi søger lige nu nye studentermedhjælpere.

Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med erhvervslivets overholdelse af den forbrugerbeskyttende lovgivning. Vi arbejder med mange retsområder og fører som udgangspunkt selv vores straffesager og civile sager. Vi lægger vægt på høj faglighed og en tæt og åben dialog med erhvervslivet, branche- og interesseorganisationer samt andre myndigheder. Hverdagen er præget af et godt socialt miljø og et uformelt og lærerigt arbejdsmiljø, hvor vi sparrer med hinanden om juridiske og strategiske spørgsmål. Vi arbejder i en charmerende tidligere fabrik i Valby med kantine og kaffe, kageklub, løbeklub, fitnessrum, fredagsbar og mange sociale arrangementer.  

Du vil komme til at indgå i vores team af studenter, så du har gode muligheder for at sparre med andre jurastuderende, men naturligvis også med vores erfarne jurister.

Du vil bl.a. skulle hjælpe os med:

  • Lettere sagsbehandling, fx i sager om vildledende markedsføring, greenwashing, markedsføring af e-cigaretter og tobaksprodukter eller betalingsloven, herunder besvarelse af henvendelser fra forbrugere og erhvervsdrivende, høringsbreve m.v.
  • Bistand i forbindelse med tilsynsprojekter, fx undersøgelse af lovovertrædelser på internettet m.v.
  • Behandling og besvarelse af aktindsigtsbegæringer efter offentlighedsloven
  • Bistand i forbindelse med straffesager og civile retssager, herunder bevissikring, informationssøgning og udarbejdelse af ekstrakter m.v.
  • Bistand til vores internationale håndhævelsessamarbejde
  • Opdatering af vores domsdatabase og hjemmeside
  • Diverse ad hoc-opgaver

Din arbejdstid vil være 15-20 timer om ugen med mulighed for læseferier.

Vi søger både studenter uden og med erfaring fra andre juridiske stillinger, og du er meget velkommen til at søge, uanset hvor langt du er på jurastudiet. Hvis du overvejer at skrive speciale inden for markedsføringsret eller forbrugerret, kan du hente god inspiration hos os.

Det vil være en fordel, hvis du har gennemført faget Konkurrence- og markedsføringsret, men det er ikke en betingelse.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte enten souschef Tanja Højrup på 41715303 eller tht@forbrugerombudsmanden.dk eller fuldmægtig Eline Ohm Hamann på 41715238 eller eoh@forbrugerombudsmanden.dk.

Læs mere om Forbrugerombudsmanden på www.forbrugerombudsmanden.dk.

Din ansættelse vil ske i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Forbrugerombudsmanden er en uafhængig myndighed med sin egen bevilling på finansloven. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen varetager visse sekretariatsfunktioner for Forbrugerombudsmanden (HR, IT etc.), og din ansættelse vil derfor formelt være i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Din ansøgning med CV, eventuelt eksamensbevis og karakterudskrifter sendes via "søg stilligen " knappen til højre for annoncen eller via vores hjemmeside https://kfst.dk/om-os/job/ledige-stillinger/ Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2024, og samtaler forventes afholdt i uge 44. Tiltrædelse pr. 1. januar 2025 eller efter nærmere aftale.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj forbrugervelfærd. Vi er cirka 350 engagerede kollegaer, der brænder for at gøre en forskel. Vi værdsætter høj faglighed, og vi styrer efter, at vores arbejde skal have reel effekt for danske forbrugere og virksomheder. Vi stræber efter at være de bedste på de områder, vi har ansvar for. Det skal være sjovt, udfordrende og udviklende at gå på arbejde.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er en del af Erhvervsministeriet.  Vi arbejder med konkurrence, forbrugerforhold og udbud, og vi fører tilsyn med vandselskaber. Alt sammen for at skabe mere velfungerende markeder til gavn for de danske forbrugere. Vi er sekretariat for en række nævn og råd, og sammen med Konkurrencerådet udgør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen en uafhængig konkurrencemyndighed.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Application due
20-10-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
Studentermedarbejder

Workplace


Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us