Søger du studierelevant erhvervserfaring og ønsker faglig udfordring? Så har vi en spændende stilling som studentermedhjælper i Data og Analyse. Hvis du har lyst til at kode i TSQL, PSQL, Python og udvikle i FastAPI, vil det her være en mulighed du ikke kan sige nej til!
Om Data og Analyse (DOA)
Center for Data og Analyse er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet, som har ansvaret for at indsamle, bearbejde og formidle data vedr. arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i jobcentre og A-kasser. DOA driver styrelsens statistiske datavarehus og analysemiljø, som bliver brugt til opfølgning og analyser samt til udstilling af data via styrelsens statistikbank jobindsats.dk og api.jobindsats.dk.
Om stillingen
I DOA arbejder vi bl.a. med at drifte, udvikle og vedligeholde jobindsats.dk. Du vil skulle indgå som et medlem af Team Indsigt, hvis opgaver primært vedrører jobindsats.dk og dertilhørende snitflader. Teamet har fokus på at opretholde en stabil og sikker drift ift. de respektive applikationer og miljøer samt at holde vores teknologier ajour. Det indebærer også, at der er fokus på en kontinuerlig integration af nye teknologier, værktøjer og arbejdsgange ift. den teknologiske udvikling. Som studentermedhjælper vil du især skulle arbejde med at vedligeholde og videreudvikle api.jobindsats.dk, hvortil det også vil være muligt at udvikle helt nye løsninger, såvel som at videreudvikle på eksisterende løsninger. Arbejdet vil også inkludere udvikling og vedligeholdelse af målinger til STARs statistikbank samt driftsportal, der anvendes i den daglige drift. Nedenfor kan du læse mere om de konkrete opgaver:
Udvikling
- Omlægning af api.jobindsats.dk fra Flask til FastAPI
- Videreudvikling af intern Flask webapplikation (driftsportalen)
- Nye målinger til statistikbanken
- Dokumentation
Vedligehold
- Af eksisterende målinger
- Systemforvaltning
- Dokumentation
Drift
- Håndtering af supporthenvendelser og brugeradministration ifm. api.jobindsats.dk
- Overvågning
- Dokumentation
Om dig
- Du går på en relevant uddannelse som f.eks. datamatik, professionsbachelor i software/web udvikling, datalogi, softwareingeniør, anden relevant it-uddannelse eller en samfundsvidenskabelig uddannelse med interesse for programmering.
- Du har kendskab til eller interesse for programmering i TSQL, PSQL, Python og REST API.
- Du har kendskab til eller interesse for Git eller Azure DevOps.
- Du brænder for at kode og udvikle samt er nysgerrig på at lære.
- Du går op i, at dokumentere dine produkter.
Vi kan tilbyde et spændende og udviklende arbejdsmiljø, hvor du vil kunne omsætte din viden til løsninger, der kan være med til at gøre vores forretning endnu bedre end i dag. Dertil vil du kunne drage nytte af vores mange års erfaring ifm. it-drift og udvikling i staten.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen. Vi tager højde for, at du skal passe dit studie og i eksamensperioder, hvor studiet kræver mere af din tid, er der mulighed for fleksibilitet. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt eller senest den 1. december 2024.
Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende.
Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø.
Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Andreas Scholz på tlf.nr.
72 21 77 73 (e-mail ars@star.dk).
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest tirsdag den 20. oktober 2024.
Vi forventer at holde samtaler i uge 43, 2024.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Vi arbejder for flest muligt i job
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en del af Beskæftigelsesministeriet. Vi går hver dag på arbejde for at få flest muligt i job – til gavn for den enkelte, virksomhederne og Danmark. Det er en meningsfuld opgave – både fordi beskæftigelse skaber mening for de borgere, der er en del af et arbejdsfællesskab, og fordi et velfungerende arbejdsmarked finansierer vores velfærdssamfund.
Vi er en ansvarlig styrelse, der vil være på forkant med udviklingen på arbejdsmarkedet. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra at betjene ministeren og Folketinget til at hjælpe alle aktørerne på beskæftigelsesområdet med at sikre en effektiv beskæftigelsesindsats i Danmark. Vi vægter gode udviklingsmuligheder, faglighed og arbejdsglæde højt, og løsningerne, som vi finder i fællesskab, har betydning for millioner af menneskers dagligdag.
Du kan læse mere om os og vores arbejde på
www.star.dk.