To jurister med kompetencer indenfor GDPR og aftaleret

Trives du i et tværfagligt miljø som juridisk sparringspartner? Har du lyst til at blive en del af et jurateam som arbejder med GDPR? Kan du omsætte juridiske problemstillinger til formidling, der er operationel for øvrige medarbejdere i organisationen? Så har vi to spændende stillinger, som måske er noget for dig. 

Juridisk nøglefunktion til sikring af god forvaltning 

Sekretariatet i det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) består af 9 medarbejdere og 3 studentermedhjælpere, der har ansvar for IT, Jura og Drift. Vi arbejder i teams men arbejder tæt sammen på tværs af IT og Jura for at sikre de bedste løsninger i vores opgavevaretagelse. Vi er det juridiske hjerte i NFA og understøtter hele huset med juridisk bistand.
I sekretariatet søger vi to GDPR-kyndige kollegaer, der kan blive omdrejningspunktet for vores løbende GDPR-arbejde, herunder sikre, at NFA overholder databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Du bliver en del af et team, som medarbejdere og ledere kan gå til med GDPR-relaterede problemstillinger som f.eks. hjemmel, sletteregler eller sikkerhed. Du vil få et tæt samarbejde med vores IT-team om flere af disse opgaver. 
Du vil også få mulighed for at arbejde med NFAs efterlevelse af gældende regler inden for offentlighedsloven, forvaltningsloven, indkøbs- og udbudsloven. Hertil kommer en række andre løbende opgaver, hvor der er behov for en juridisk vurdering. Du skal bl.a. arbejde med: 
 
Informationssikkerhed og GDPR

  • Rådgive direktion, forskningsledelse og forskere i at sikre compliance med GDPR.
  • I samarbejde med vores IT-team forberede mødemateriale til husmøder om IT-sikkerhed og GDPR og møder i vores Informationssikkerhedsudvalg og efterfølgende følge op på udvalgets beslutninger. 
  • Bistå vores forskningschefer og forskere med juridiske vurderinger i forbindelse med samarbejdsaftaler og databehandleraftaler.
  • Forestå intern rådgivning og vejledning i GDPR herunder bistå i udarbejdelse af databehandleraftaler og andre aftaler.
  • Behandle persondatasikkerhedsbrud inkl. evt. anmeldelse til Datatilsynet.
  • Deltage i BMs databeskyttelsesforum og andre arbejdsgrupper og netværk vedrørende datasikkerhed.

Udbud og kontrakter

  • Rådgivning af direktionen, chefer og forskere vedrørende udbudsretlige emner.
  • Gennemføre indkøb og udbud samt bistå forskere og chefer med gennemførelse af indkøb og udbud.’
  • Rådgive om diverse kontrakttyper herunder også forskningsrelevante kontrakter (samarbejdsaftaler, konsortieaftaler mm.)

Offentlig forvaltning

  • Håndtering af processer vedrørende kontroller, tilsyn og revisioner fra Beskæftigelsesministeriet.
  • Håndtering af aktindsigtsbegæringer, herunder konkret vejledning i offentlighedsret og forvaltningsret.

Der aftales nærmere om opgaver i forhold til dine interesser og kvalifikationer. Vi tilbyder et spændende og afvekslende arbejde, med et tværfagligt miljø, og gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt et uhøjtideligt og godt arbejdsmiljø.

Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du:

  • er cand.jur.,
  • har kendskab til forvaltnings- og offentlighedsloven,
  • har praktisk erfaring med rådgivning inden for databeskyttelsesområdet,
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med compliance og projektledelse, udarbejdelse af retningslinjer, processer mv.,
  • kan balancere juridiske generalist- og specialistroller,
  • er løsningsorienteret, villig til at påtage dig ansvar og har blik for at skabe relationer indadtil og udadtil, og
  • har godt humør og søger samarbejde med gode kollegaer i et uformelt samarbejdsmiljø. 


Løn- og ansættelsesvilkår 

Vi søger to nye kollegaer.

Stillingerne er faste fuldtidsstillinger. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt og senest den 1. december 2024.

Du bliver ansat som fuldmægtig eller konsulent afhængig af erfaring efter overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Lersø Parkallé 105, 2100 København Ø.  

Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Tine Brøchner på tlf.nr. 24672055. 

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-partner Rikke Dahl Ledertoug i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 22503487.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 20. oktober 2024. Vi forventer at indkalde til samtaler løbende. 
 



Vi arbejder for flest muligt i job på et bæredygtigt arbejdsmarked

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er en del af Beskæftigelsesministeriet. Vi forsker, formidler og bidrager til et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark. Vores støttefunktioner spiller en central rolle i at understøtte vores forskningsområder, når vi formidler vores forskningsresultater, myndighedsbetjener vores departement og løser økonomiske, juridiske og øvrige forvaltningsmæssige opgaver.

Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.nfa.dk
Application due
20-10-2024

Start date


Work hours


Position category


Position type
Fuldmægtig

Workplace
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, København

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us

Share/Print