Har du lyst til at arbejde med afvanding på komplekse infrastrukturprojekter? Og har du lyst til at blive en del af en fagligt stærk organisation? Så er du måske vores nye kollega i Vejdirektoratets afvandingsteam. Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. På baggrund af Infrastrukturaftale 2035, har vi fået mange nye projekter i Vejdirektoratet, hvor vi skal anlægge nye veje og udbygge det eksisterende vejnet. I forbindelse med planlægning, projektering og anlæg varetager afvandingsteamet de nye afvandingsanlæg i samarbejde med kolleger fra andre teams og med eksterne samarbejdspartnere.
For tiden arbejder vi på projekterne: Udvidelsen af E45 rundt om Aarhus, ny bane over Vestfyn, ny midtjysk motorvej, 3. Limfjordsforbindelse, udvidelse af E20 rundt om Odense og nyt DDI-anlæg ved Fredericia. Om stillingen Du vil komme til at arbejde med afvanding fra den helt indledende planlægning af nye veje til nybygning eller udbygning af små og store vejprojekter, til opfølgning på de udførte afvandingsprojekter. Dine opgaver vil bl.a. være:
Din profil Du er uddannet ingeniør med minimum 5 års erfaring fra lignende projekter.
Det er en fordel, hvis du kender til projekteringsprogrammer som Microstation, Drainage & Utilities, Openroads Designer og Vejvand, som vi anvender i teamet. Vi sørger dog for oplæring og udvikling ud fra de kompetencer og den erfaring, som du kommer med.
Kender du til pumpestationers funktion og indretning, beregning og udlægning af pumper til verificering af størrelse på trykledninger samt SRO, vil det være en yderligere fordel. Velkommen til Afvandingsteamet Du vil indgå i et fagligt stærkt team, som består af 14 fastansatte afvandingsingeniører, flere konsulenter og tilknyttede tekniske designere. Projekterne og opgaverne favner bredt, og du har mulighed for at blive involveret i mange forskellige ting lige fra mindre krydsombygninger, cykelstiprojekter til de store udvidelser på motorvejsnettet, men også i udviklingen af de digitale værktøjer og udbudsdokumenter, som vi anvender.
Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.
Løn og ansættelsesvilkår
Du får løn efter overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Tjenestested er som udgangspunkt Vejdirektoratet i Fløng, Guldalderen 12, 2640 Hedehusene eller Skanderborg Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg. Afvandingsteamet sidder fordelt på tjenestesteder i Hedehusene og Skanderborg, men du kan også blive ansat på et af Vejdirektoratets øvrige tjenestesteder i Aalborg, Middelfart, Næstved og København. Vil du vide mere? Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt Afdelingsleder Per Ørskov på mobil 29395232 eller mail pors2@vd.dk Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Er du interesseret? Send dit CV og eventuel ansøgning senest onsdag den 13. november 2024. Vi holder løbende samtaler både før og efter deadline. Forventet opstartsdato er den 1. januar eller snarest muligt derefter. Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv og andre relevante dokumenter. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap eller etnisk tilhørsforhold.