Vil du være med til at realisere Infrastrukturplan 2035? Og vil du være en del af en veldrevet projektorganisation, hvor der er plads til dig og dine faglige input? Så har vi den rette stilling til dig i Vejdirektoratets afdeling for større anlægsprojekter.
”Vores projektportefølje er i fortsat vækst, og Vejdirektoratet søger derfor nye dygtige projektledere til at håndtere nogle af Danmarks største vejinfrastrukturprojekter. Projektarbejdet bygger ofte på en anlægslov, hvor rammerne for projektet er beskrevet. Vores nye projektleder får ansvar for at realisere projektet inden for aftalt tid, økonomi og kvalitet - alt sammen noget, der foregår i tæt samarbejde med dygtige kollegaer,” fortæller områdechef for Større Anlæg, Jakob Schwartz. Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Du bliver projektleder for større anlægsprojekter i Vejdirektoratet. Dit første projekt vil være udbygning af vejstrækningen mellem Ålbæk og Skagen, hvor du vil være assisterende projektleder til projektchef John Kjærsgaard, som vil sikre en grundig introduktion til projektledelse i Vejdirektoratet.
Dine opgaver vil omfatte:
Du skal have et særligt fokus på håndtering af risici og ændringer, ligesom du skal sikre gennemsigtig styring af projektets tid og økonomi.
Du kommer til at referere til områdechefen for Større Anlæg, og du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dine kollegaer, herunder 6 seniorprojektledere og 9 projektchefer. Din profil
Vi ser gerne, at du:
I udførelsesfasen vil en stor del af din arbejdstid foregå på tilsynskontorerne ved anlægsarbejderne, og vi forventer derfor, at du har kørekort (kategori B). Om os
Anlægsdivisionens opgave er at varetage projektstyringen af Vejdirektoratets større og mindre anlægsprojekter i hele Danmark og sikre projekternes anlægsoverslag og økonomiske analyser.
Du bliver en del af området Større Anlæg, som består af mere end 30 engagerede og dygtige medarbejdere, der alle arbejder med forskellige aspekter af styring af anlægsprojekter, blandt andet projektledelse, økonomistyring og kvalitetsledelse. Medarbejderne er tilknyttet kontorer i Skanderborg og Hedehusene.
Området er præget af en uformel omgangstone, et højt engagement og en løsningsorienteret tilgang til opgaveløsningen. Dine løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes i henhold til den statslige AC-overenskomst. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer. Der er mulighed for ansættelse som specialkonsulent.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med fokus på efteruddannelse, mulighed for hjemmearbejdsdage, fleksible arbejdstider, kantine mv.
Vejdirektoratet er en styrelse under Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner, og dit tjenestested vil være Thomas Helsteds Vej 11, 8660 Skanderborg. Læs mere om os
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Jakob Schwartz på tlf.nr. 7244 2778. Er du interesseret?
Send dit CV senest 17. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 47 og 48. Den forventede opstartsdato er 1. januar eller 1. februar.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft cv og evt. andre relevante dokumenter. Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.