Akademiker til indkøbs- og udbudsteam

Kan du lide projektledelse? Tænker du kommercielt, og har du lyst til at være med til at udvikle strategisk indkøb og udbud i Beskæftigelsesministeriet? Så har vi en spændende stilling i Koncernindkøb til dig.

Vær med i front inden for udbud og indkøb i staten

Vi er i fuld gang med at udvikle udbuds- og indkøbsområdet, særligt strategisk og digitalt. Du skal være med til at skabe rammen om Koncernindkøbs aktiviteter, og i et tæt samspil med ministeriets styrelser skal du være med til at sikre, at vi køber økonomisk forsvarligt, bæredygtigt og effektivt ind i ministeriet. Hos os vil du få ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer, gennemføre nye tiltag og drible med egne idéer. Det tror vi på giver de bedste og mest bæredygtige løsninger.

Dine primære opgaver bliver, at:

  • være projektleder i hele udbudsprocessen fra markedsafdækning, udarbejdelse af udbudsmaterialet, gennemførsel af selve udbudsprocessen, til implementering og kontraktstyring
  • bidrage til at optimere og effektivisere indkøbsområdet
  • rådgive medarbejdere i hele ministeriet om indkøb og udbud, herunder regler og lovgivning
  • styrke og udvikle indsatsen omkring grønne og bæredygtige indkøb
  • udarbejde indkøbsanalyser for at sikre strategiske og effektive indkøb

Vi løser mange forskellige opgaver i tæt samarbejde

Koncernindkøb består af to medarbejdere og to studentermedhjælpere. Vi løser en lange række forskelligartede opgaver, der alle skal sikre, at vi løbende optimerer og effektiviserer indkøbsområdet. Fælles for opgaverne er, at vi løser dem i tæt samarbejde med kollegaer fra eget eller andre kontorer. Derudover har vi et godt samarbejde på tværs af staten.

Vi er en del af Jura, hvor vi er 8 medarbejdere og en souschef. Vi har et højt fagligt niveau med en åben og ærlig dialog. Vi prioriterer hinanden, også uden for kontortid. Vi tror på, at du kan og skal udvikle dig, og du vil opleve det i hverdagen.

Du vil få stor indsigt i de opgaver, der falder under Beskæftigelsesministeriets ressortområde, herunder hvordan ministeriet arbejder med at få flest mulige i job på et bæredygtigt arbejdsmarked. Vi prioriterer samarbejde på tværs af fagligheder, da det er, når forskellige fagligheder spiller sammen, at vi finder de bedste løsninger.

Bliv vores nye kollega

Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som cand.merc.jur., cand.jur., cand.scient.pol. eller lignende og har lyst til at arbejde med udbud og indkøb i offentlig regi. Måske du allerede kan din udbudsret eller har mod på at lære.

Vi forestiller os også, at du:

  • har en kommerciel indstilling og lyst til eller erfaring med at have markedsdialog
  • interesserer dig for den grønne dagsorden og bæredygtighed
  • er god til at samarbejde og skabe relationer
  • er analytisk stærk og kan tænke strategisk
  • er god til at formidle komplekst materiale kort og let forståeligt.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.

Dit daglige arbejdssted er Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten.

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Heidi Laanstra på tlf.: 2032 5644 eller mail hlaa@bm.dk eller souschef Christian Vind på tlf.nr.: 2053 4016 eller mail cav@bm.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 5162 2762

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest fredag den 24. januar 2025 kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 5.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.



Sammen om en arbejdsplads og et arbejdsmarked i verdensklasse

Det danske arbejdsmarked handler om mennesker, og et velfungerende arbejdsmarked er afgørende for samfundsøkonomien. Derfor betyder vores arbejde noget, og vi er der, hvor reformerne laves og beslutningerne træffes. Vores vigtigste opgave er at yde faglig bistand og politisk rådgivning af høj kvalitet til ministeren og regeringen. Vi brænder for at få flest mulige i job på et bæredygtigt arbejdsmarked.

Hos os får du ansvar. Og du får mulighed for at vokse. Uanset om du bidrager til at skabe politik og reformer eller arbejder med husets indre liv og linjer, så tror vi på, at du kan og skal udvikle dig. Vi er ambitiøse på egne og andres vegne.

I Beskæftigelsesministeriet kan du arbejde med alt fra politik og udvikling, over implementering og drift til tilsyn og forskning - og fra jura, økonomi, kommunikation til digitalisering og data. Og du bliver del af en koncern, hvor vi tænker i udviklingsmuligheder på tværs af koncernen og på tværs af de mange opgaver, vi løser i fællesskab. Det er til gavn og glæde for os alle sammen.

Du kan læse mere om os og vores arbejde på www.bm.dk.

Application due
24-01-2025

Start date


Work hours


Position category


Position type
Fuldmægtig

Workplace
Beskæftigelsesministeriets departement, København

Contact
[Project.ContactPerson1.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson2.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson3.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
[Project.ContactPerson4.ProfileImage-]
 
contacticon
contacticon
Follow us

Share/Print