Har du lyst til at arbejde i et landskab med højt til himlen og enestående natur, så er chancen der nu, da vi tilbyder et spændende praktikophold hos Naturstyrelsen Blåvandshuk.
Opgaver og organisering Naturstyrelsen Blåvandshuk arbejder primært med skovdrift, naturpleje og naturgenopretning for at sikre et rigt og varieret natur- og dyreliv. Enheden administrerer ca. 17.500 ha skov- og naturarealer, hvoraf lidt under halvdelen er skovbevokset og udpeget til urørt skov. Desuden varetages vildtforvaltningen for et område dækkende fra Fanø til Skive og slutteligt er Schweiss-sekretariatet placeret på enheden.
Vi arbejder løbende på at forøge biodiversitetsindholdet på Naturstyrelsens arealer samt på at skabe gode muligheder for naturoplevelser og friluftstilbud til borgere og turister. Praktikopholdet Som SLING-praktikant vil du blive inddraget i størstedelen af enhedens opgaver samtidig med at egne ønsker til særlige opgaver naturligvis vil blive søgt imødekommet. Opgaveløsningen vil ske fra enhedskontoret i Oksbøl og vil kunne sammensættes af blandt andet følgende elementer:
Om dig Som praktikant ved Naturstyrelsen Blåvandshuk er der gode muligheder for selv at præge sit praktikophold. Dette forudsætter ansvar for egen læring, og derfor skal du besidde et stort drive og gåpåmod.
Du skal samtidig have en positiv indstilling og lyst til at indgå i et fagligt fællesskab med enhedens medarbejderstab på ca. 20 personer.
Yderligere oplysninger Egen bil er en fordel, men intet krav, da enheden har tjenestebiler. Uniformstøj, mobiltelefon og pc stilles til rådighed. Bolig kan ikke tilbydes i øjeblikket, men indkvartering er sjældent et problem i lokalområdet.
For yderligere information kontakt skovfoged Søren Johansen på tlf. 20 70 64 17 – srbjo@nst.dk eller nuværende SLlNG-praktikant Max Banke Jørgensen på tlf. 21 41 86 49 – mabaj@nst.dk.
Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV m.m. senest den 1. april 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 4. april 2025.
Er du interesseret i at uddanne dig til skov- og landskabsingeniør kan du læse mere om uddannelsen på https://skovskolen.ku.dk/.
Naturstyrelsen betragter diversitet som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.
Naturstyrelsen forvalter vores fælles naturarv i form af ca. 210.000 hektar statslige naturområder over hele landet med natur og friluftsliv som omdrejningspunkt.
De statslige naturområder forvaltes som enten naturnationalpark, urørt skov, naturnær skovdrift eller lysåben natur. Vi arbejder på tværs af alle statens naturområder for at skabe mere og bedre biodiversitet, hvor naturen over årene vil blive vildere, rigere på arter og med gode muligheder for både naturoplevelser og et aktivt friluftsliv.
Naturstyrelsen er en styrelse i Ministeriet for Grøn Trepart. Vi arbejder fra Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl og på vores 16 lokale enheder. Vi er derved til stede over hele landet tæt på borgere og samarbejdspartnere.