Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læringskonsulent (deltid) til vejledning og arbejdet med fagfornyelse i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning

Har du en stærk faglig, didaktisk og pædagogisk profil inden for dansk som andetsprog og modersmålsundervisning i folkeskolen? Vil du være med til at udvikle og vejlede og blive en del af STUK’s understøttelse af fagudvalgenes arbejde med fagfornyelse? Og har du lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab af læringskonsulenter, der brænder for folkeskolens fag? Så hører vi gerne fra dig.

 

Dine arbejdsopgaver

Som deltidsansat læringskonsulent i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) vil du komme til at bidrage til vejledning, udvikling af test og til fagfornyelsen som led i regeringens kvalitetsprogram for folkeskolen. Du kommer også til at bygge bro mellem ministeriet og praksis, bl.a. via opgaver med vejledning.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • At vejlede kommuner og skoler om gældende regler og nye tiltag inden for dansk som andetsprog og modersmålsundervisning
  • At indgå i arbejdet med at udvikle nye fagplaner for dansk som andetsprog og modersmålsundervisning og bidrage til kvalitetssikring af områderne
  • At afholde webinarer, temadage og informationsmøder på tosprogsområdet
  • At udarbejde vejlednings- og inspirationsmaterialer til kommuner og skoler om tosprogede elever

 

Om dig

Du er god til at omsætte viden, og du kan begå dig i forskellige kontekster. Du har et højt fagligt engagement og trives i samspil med både interne og eksterne samarbejdspartnere, som i mange tilfælde har en anden faglighed end din egen. Du brænder for at være med til at gøre en forskel for tosprogede elever og er optaget af at skabe faglig og social trivsel for denne målgruppe.

Vi forventer derudover, at du:

Det vil være en fordel, hvis du har viden om og erfaring med skoleudvikling, systematik og anvendelse af data i forhold til tosprogede elever og med vejledning af ledere og fagprofessionelle i forvaltninger og på skoler. Vi lægger også vægt på, at du har gode kommunikative evner og kan formidle klart og korrekt både skriftligt og mundtligt, og har erfaring fra arbejdet i en politisk styret organisation.

Du ville passe godt ind i teamet, hvis du:

  • Er initiativrig
  • Er god til at samarbejde med mennesker, som har en anden faglighed end din egen
  • Forstår at formidle komplekse problemstillinger på en overskuelig måde
  • Er samarbejdsorienteret og sætter pris på videndeling med kollegaer

 

Om Center for Dagtilbud og Skoleudvikling

I Center for Dagtilbud og Skoleudvikling arbejder vi for gøre det lettere at skabe stærke læringsmiljøer og give god undervisning. Der er ca. 75 medarbejdere i centret, som er organiseret i to teams, der arbejder med dagtilbud og på folkeskoleområdet. 

Vi har tre kerneopgaver:

  • Som brobygger mellem politik og praksis sikrer vi, at både ministerbetjening og sektorunderstøttelse er vidensbaseret, har udsyn og blik for helheder
  • Som myndighed understøtter vi sektoren i at kende og overholde de lovbestemte krav til deres arbejde samt i at tilrettelægge effektiv drift med god kvalitet.
  • Som kvalitetsudvikler står vi på et fundament af dyb indsigt i regler, viden og data. Vi omsætter lovgivning og politiske ambitioner til indhold i læringsmiljøer, fag, test og prøver samt indretning af uddannelser og pasningstilbud. Og vi understøtter sektoren i at omsætte alt dette til god kvalitet i undervisning og pædagogisk praksis.

Vi har et stærkt og professionelt læringsmiljø, hvor vi løbende udvikling vores opgaveløsning og de redskaber, vi bruger – i tæt samarbejde med kollegaer i teamet, i centret og på tværs af hele organisationen.

Gennem ansættelse i Center for Dagtilbud og Skoleudvikling udvikler du både dine kompetencer som læringskonsulent på tosprogsområdet og som embedsmand i centraladministrationen.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du vil enten blive ansat som pædagogisk konsulent efter organisationsaftale mellem Børne- og Undervisningsministeriet og forhandlingsberettiget organisation eller via en frikøbsaftale/aftale om kombinationsbeskæftigelse 2-3 dage om ugen mellem din arbejdsgiver og STUK. Du vil blive frikøbt fra din nuværende stilling, mens du bevarer den resterende arbejdstid i din nuværende stilling. Frikøbsperioden vil som udgangspunkt være tre år.

Vi ønsker at besætte stillingen pr. 1. august 2025 eller efter aftale.

Ansættelsessted: STUK, Center for Dagtilbud og Skoleudvikling, Tidemandsvej 1, 4300 Holbæk

 

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning, cv og eksamensbevis senest søndag den 23. marts 2025. Du søger stillingen via linket i annoncen. Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 14. Som led i rekrutteringsprocessen kan du blive bedt om at besvare en case, der vil indgå som en del af den samlede vurdering.

 

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kirstine Sandø Højland på telefon 5123 0343 eller per mail kirstine.sandoe.hoejland@stukuvm.dk Send evt. en sms, så vil du blive ringet op.

Du kan også læse mere om Børne- og Undervisningsministeriet på vores hjemmeside uvm.dk.

 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er del af Børne- og Undervisningsministeriet. Vi bidrager til fagligt stærke uddannelser til alle. Vi fremmer kvalitetsudvikling på uddannelser og dagtilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område, varetager tilsyn med kvaliteten på uddannelser og understøtter en effektiv institutionsdrift. Vi understøtter den løbende implementering af politiske reformer ved at inddrage ny viden og data. I tæt dialog med skoler, institutioner, foreninger og arbejdsmarkedets parter arbejder vi for at gøre det lettere at give god undervisning og skabe gode dagtilbud. 
Styrelsen er lokaliseret i København og Holbæk.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
 
Application due
23-03-2025

Start date
01-08-2025

Work hours


Position category


Workplace
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Holbæk

Arbejdstider
Deltid

Contact
Kirstine Sandø Højland 
Teamleder
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us