Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Kontor for Viden og Kommunikation søger studenter til analysemiljø

Har du lyst til at indgå i en spændende hverdag i et politisk miljø, hvor tal, analyser og viden spiller en central rolle? Vil du gerne have praktisk erfaring med arbejdet i centraladministrationen? Så er arbejdet som student i Kontor for Viden og Kommunikation i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet måske noget for dig?

Om arbejdsopgaverne
Vi har en stor portefølje af opgaver med mange forskellige projekter og analyser på dagtilbuds-, grundskole- og ungdomsuddannelsesområderne. Dine opgaver som student kan omfatte: 

  • Undersøgelser og analyse: Deltage i arbejdet med større kvantitative og kvalitative analyser på tværs af ministeriets område, herunder bidrage til at identificere relevant data, gennemføre registerbaserede effektanalyser, interviews samt udarbejde grafer og tabeller til notater og rapporter.
  • Desk research: Indsamle, opsummere og formidle eksisterende viden om et undersøgelsesfelt, fx om de danske elevers resultater i PISA, mistrivsel i skolen eller forskelle på piger og drenges faglige resultater.
  • Proces og planlægning: Udarbejdelse af notater og referater mv. i forbindelse med interne og eksterne møder. Planlægning og bistand i forbindelse med arrangementer, fx konferencer og seminarer. 

Vi lægger stor vægt på at inddrage vores studentermedhjælpere i kontorets daglige arbejde, i de faglige diskussioner og i vores sociale aktiviteter. Som student vil du få tilknyttet en mentor, der vil vejlede dig i din daglige opgaveløsning og understøtte din faglige og personlige udvikling.

Om dig
Vi forventer, at du læser en samfundsvidenskabelig uddannelse fx økonomi, sociologi, statskundskab, folkesundhedsvidenskab eller lignende. Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Har stærke metodiske kompetencer, herunder erfaring med kvalitativ og kvantitativ analyse.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • Kan identificere og opsummere de vigtigste konklusioner i større analyser, forskning og rapporter.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og udviser initiativ.
  • Har interesse for dagtilbuds- og uddannelsesområdet.

Om Kontoret for Viden og Kommunikation 
Kontor for Viden og Kommunikation arbejder for at udvikle anvendelsen af viden og forskning i dagtilbud, skoler og uddannelser i tæt samarbejde med fagkontorer, læringskonsulenter, departement og forsknings- og vidensmiljøer. Kontoret har ca. 38 medarbejdere og er organiseret i et kommunikationsteam og et vidensteam. Studenterstillingerne er i vidensteamet. 

Du kommer til at indgå i vidensteamet med ca. 22 medarbejdere og to teamledere, der arbejder med blandt andet forsøgs- og udviklingsprogrammer, evalueringer, undersøgelser, analyser, internationale undersøgelser såsom PISA og formidling af forskning. Der slås nu 1-2 studenterstillinger op i kontoret.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på gældende overenskomst for studenter i staten.

Generelt tilstræber vi en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen - dog med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder, ligesom vi gerne vil kunne trække lidt yderligere på dig i perioder med spidsbelastning.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til teamleder Rune Hejlskov Schjerbeck tlf.nr. 2489 9432.

Sådan søger du
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via stillingsopslaget på vores hjemmeside senest 30. marts 2025.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) er del af Børne- og Undervisningsministeriet. Vi bidrager til fagligt stærke uddannelser til alle. Vi fremmer kvalitetsudvikling på uddannelser og dagtilbud på Børne- og Undervisningsministeriets område, varetager tilsyn med kvaliteten på uddannelser og understøtter en effektiv institutionsdrift. Vi understøtter den løbende implementering af politiske reformer ved at inddrage ny viden og data. I tæt dialog med skoler, institutioner, foreninger og arbejdsmarkedets parter arbejder vi for at gøre det lettere at give god undervisning og skabe gode dagtilbud. 
Styrelsen er lokaliseret i København og Holbæk.

Vi ønsker, at medarbejdernes sammensætning afspejler samfundets og ser frem til din ansøgning uanset personlig baggrund – vi ser kun på kvalifikationer og kompetencer.
 
Application due
30-03-2025

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position category
Analyse

Workplace
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i København

Contact
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon
 
contacticon
contacticon


Follow us