Header billede
Header billede
Studentermedhjælpere
Ansøgningsfrist:

STUDENTERMEDHJÆLPERE   

Baggrund/kvalifikationer: Studentermedhjælpere skal have læst mindst ét år ved en højere læreanstalt (universitet, handelshøjskole eller lignende). Desuden skal de være aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt. Kendskab til IT er en forudsætning. Endvidere lægges der vægt på gode sprogkundskaber (dansk samt engelsk, fransk eller spansk). Arbejdssproget er dansk.

Arbejdsopgaver: Studentermedhjælperes arbejdsområder afhænger af deres placering i Udenrigsministeriet og omfatter typisk almindeligt kontorarbejde, kopiering, arkivarbejde, regnskab, dokumentdistribution, samling af håndakter, lettere sagsbehandling m.m.

Rekrutteringsmåde:  Udenrigsministeriet har løbende ca. 120 studenter ansat med en rimelig hurtig udskiftning, hvilket indebærer nyansættelse af 60-70 studenter hvert år spredt ud over året.

Ansættelsesvilkår: Arbejdstiden varierer fra kontor til kontor, men vil typisk ligge mellem 14 og 19 timer, afhængigt af hvorledes kontorerne har valgt at udnytte studenternes timetal. Aflønning sker efter HK’s studenterlønskala og i overensstemmelse med Finansministeriets retningslinjer og afspejler bl.a. den pågældendes tidligere erfaring.  Der er knyttet pensionsbidrag til ansættelsen efter 9 måneders ansættelse i statens tjeneste.