Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Konstruktør praktikant - forår 2018

Ansøgningsfrist: 30-11-2017

København mangler forsat praktikanter  
 
Har du lyst til at arbejde sammen med dygtige konstruktører og arkitekter på ambitiøse og komplekse projekter, hvor udfordrende byggetekniske løsninger og innovativ arkitektur bliver omdrejningspunktet for din læring og udvikling?  
 
Schmidt Hammer Lassen Architects søger dygtige praktikanter til tegnestuerne i Aarhus og København. Som konsturktørpraktikant kommer du til at indgå i et eller flere af tegnestuens BIM projekter. Sammen med et dygtigt projektteam arbejder du med avanceret projektering - fra arkitektens skitse til det færdige projektmateriale – herunder konstruktion og byggeteknik. Der er fokus på struktur- og modelleringsprincipper i bygningsmodellen, deltagelse i fagmøder, kvalitetssikring mv. BIM er et bærende element i tegnestuens digitale udvikling, og vi ligger i front, når det gælder implementering af nye digitale krav og teknikker.  
 
Som praktikant i foråret 2018 vil du få mulighed for at prøve kræfter med komplekse BIM projekter i Skandinavien, USA eller Australien.  
 
Faglig og personlig udvikling  
Har du drive, passion for arkitektur og en stærk BIM faglighed, så garanterer vi dig et lærerigt praktikforløb, hvor du vil udvikle dine kompetencer inden for konstruktion, byggeteknik, materialekendskab og samarbejde.  
 
Som en del af dit praktikophold hos SHL vil du også indgå i et spændende læringsforløb. Foruden vores fælles SHL Intern Day, så vil du og dine praktikkollegaer også deltage i en række planlagte og strukturerede sessions, hvor tegnestuens dygtige specialister og ledere introducerer de vigtigste fagområder inden for byggeri og arkitektur. Eksempler på læringstemaer kan være bæredygtighed, projekteringsmetodik, kvalitetssikring, byggepladsbesøg, kontraktforhold, parametrisk design og arkitektkonkurrencer. Endvidere bliver du tilknyttet en mere erfaren medarbejder, der giver dig feedback på dit arbejde, ligesom du får mulighed for at få individuel vejledning i forbindelse med dit speciale på 7. semester.  
 
SHL støtter praktikanter med erkendtlighed iht. gældende lovgivning. 
 
Et praktikforløb hos Schmidt Hammer Lassen Architects vil give dig et kvalificeret og stærkt udgangspunkt, når du drager videre i dit uddannelsesforløb - og i en fremtidig karriere i byggebranchen.  
 
Vi interviewer løbende til denne stilling. Send din ansøgning direkte til: 
 
Hannibal Hink 
T  +45 33 45 04 94 
M +45 31 26 51 73   
E  hhi@shl.dk