- Vil du være spillende træner og stå i spidsen for en ny fabrik i Hirtshals?
- Har du erfaring fra procesindustrien i fødevaresektoren?
- Vil du arbejde i en bæredygtig industri med rigtig gode fremtidsudsigter?
- Er du klar til et bredt ledelsesansvar?
Om Biomega og Biomega Danmark
Biomega producerer foder- og fødevareingredienser baseret på marine råvarer af høj kvalitet, og har over de sidste par år haft en betydelig vækst. Virksomheden bruger sin unikke, patenterede, enzymatiske hydrolyseproces til forsigtigt at omdanne friske laksedele til lakseproteiner og -olier, som anvendes af sektorer inden for bl.a. fødevarer, foder til kæledyr, sundhed og ernæring. Biomega har eksisteret siden 2000, og har gennem mange år haft en fabrik i Norge.
I 2022 blev en ny fabrik i Hirtshals sat i drift. Fabrikken er state-of-art med de nyeste patenterede processer i drift, og med udstyr i topklasse. Den nuværende fabrikschef har valgt at sige op sin stilling, og Biomega skal derfor ansætte en ny leder til denne stilling.
Fabrikschefens ansvar og opgaver
Du får det fulde ansvar for den daglige drift af fabrikken i henhold til interne retningslinjer og offentlige krav; resultatansvar, drift, budget, kvalitet, HMS, samt eksternt miljøansvar i henhold til mål, retningslinjer og lovgivning.
Opgaverne du vil arbejde med, vil bl.a. inkludere:
- Spillende træner: være rollemodel for indsats og attitude ift. driften af fabrikken ved naturlig deltagelse i den daglige produktion
- Drift og vedligehold: i samarbejde en teknisk chef
- Økonomi: budgettering, opfølgning og rapportering – i samarbejde med en controller
- Indkøb: sikre input til indkøb/sourcing i hos dine kollegaer i Biomega Group i Bergen
- Kvalitet: at Biomega lever op til de krav som virksomheden er underlagt – i samarbejde med en kvalitetsansvarlig
- Ledelse: ansættelse, fastholdelse og udvikle medarbejdere. Videreudvikle et godt arbejdsmiljø. Du får ca. 20 personer i reference.
- Sikre fabrikkens videre udvikling
- Samtidigt indgår du i fabrikkens drift – og træder naturligt til for at sikre den daglige drift på gulvet ved behov
Du får reference til fungerende COO i Biomega Group - dette er selskabets CEO Stig V. Petersen. Stig er en meget erfaren leder som vil sikre dig god opbakning til din lederrolle i Hirtshals.
Du er ansvarstagende og har et højt energiniveau
Den ideelle profil har arbejdet i fødevarebranchen – gerne indenfor fiskeolie eller fiskemel eller i anden fødevareindustri som f.eks., mejeri, proteiner eller laboratorier. Denne baggrund er en fordel pga. forståelsen for processen, hygiejnekrav, myndighedskrav osv. Forståelse/erfaring med bl.a. pumper og centrifuger er en stor fordel. Din uddannelse er måske maskinmester, mejeriingeniør eller procesingeniør. Du skriver/taler engelsk og dansk.
Som person er du fleksibel og omstillingsparat. Som leder er du målbevidst, engageret, initiativrig, kvalitetsfokuseret og tillidsskabende.
Biomega tilbyder
Du får en attraktiv lønpakke og store frihedsgrader/beføjelser. Men først og fremmest bliver du motiveret af at du får "din egen" nye fabrik, og at du bliver ansvarlig for at drive en succesvirksomhed i Nordjylland
Lyder muligheden interessant for dig?
Er du klar til at sende din ansøgning afsted, så søg stillingen via knappen ”Søg stillingen”. Vi gennemgår ansøgninger i uge 31, og indkalder de mest relevante kandidater til samtale uge 31, 32 og evt. uge 33. Vores mål er at afslutte rekrutteringsprocessen i august måned, og med opstart snarest efter dette.
Har du spørgsmål inden du søger stillingen? Kontakt rekrutteringskonsulent Arne Kleven på mail arne@klevenpartners.dk. Arne holder sommerferie i juli måned, men vil respondere i sin ferie når han har mulighed for dette.