Dedikeret pædagogmedhjælper til Absalons Skoles SFO i Roskilde

I SFO’en på Absalons Skole ønsker vi, at alle børn har mulighed for at danne relationer og lyst til at indgå i stærke sociale fællesskaber.  

Det sker blandt andet ved, at de voksne i SFO’en motiverer og vækker nysgerrighed blandt børnene og er nærværende, deltagende og engagerede. Vi har variation i vores aktiviteter i SFO’en, og der er plads til fordybelse, leg og bevægelse. Som pædagogmedhjælper skal du også kunne varetage timer i skolen i samarbejde med børnehaveklasseledere og lærere. 

Du vil møde en levende og energifyldt arbejdsplads, med hjælpsomme kolleger og med plads til et godt grin. Vi lægger vægt på at behandle hinanden med respekt med afsæt i venlighed og hjælpsomhed. 

Skolen er tresporet med ca. 650 børn, 50 lærere og 15 pædagoger/medhjælpere, beliggende centralt i Roskilde by. SFO’en har egne lokaler og er organiseret efter årgange. Der er et tværgående samarbejde mellem lærere og pædagoger/medhjælpere for at skabe en god dag, med gode overgange for alle børn.   

Stillingen  
Det er en fast stilling på 32 timer om ugen, med start pr. 1. oktober 2024.
Aflønning sker efter gældende overenskomst.  
Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfristen er søndag den 18. august 2024. 
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 34.   

Hvis du er interesseret og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for SFO og indskoling Karina Petersen på karinahp@roskilde.dk / 2180 5590. Alternativt skoleleder Rasmus Agergaard Pedersen på rasmusap@roskilde.dk / 2326 8738.   

Ansøgningen og evt. relevante dokumenter skal sendes/vedhæftes via linket.

Application deadline:
18-08-2024

Arbejdstid:
32 timer

Arbejdssted:
Absalonsgade 2, 4000 Roskilde




Kontaktpersoner:
Rasmus Agergaard Pedersen
Skoleleder
4631 4149
Karina Petersen
Afdelingsleder
2081 5590

Del stillingsopslaget:


Medarbejder i Roskilde Kommune - Roskilde Kommune